Kan Vingegaard slå Pogacar?

5 marts, 2023 | 09:33
Tror du Jonas vil vise sin sande styrke? Søndag starter duellen mellem Vingegaard og Pogacar til etapeløbet Paris-Nice.

I dag søndag starter en direkte duel mellem to cykelryttere af højeste kaliber. Nemlig duellen mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar til etapeløbet Paris-Nice. 

Duellen går verden rundt
Det er ikke kun i Danmark, at den store duel skaber overskrifter. Hele cykelverden har netop nu fokus på de store stjerner, der mødes for første gang siden Tour de France sidste år.
TV2 har taget et udpluk af de mange artikler fra udenlandske nyheds- og cykelmedier, og de spreder sig godt ud over verdenskortet. In de Leiderstrui (Holland), Le Figaro (Frankrig), RTVE (Spanien), Rouleur (Storbritannien) og Velonews (USA) er blot et udpluk af de nyhedsmedier, der har fokus på Vingegaard og Pogacar til det kommende cykelløb.
Også det anerkendte cykelmedie Cyclingnews noterer sig den store duel. De ser det kommende etapeløb Paris-Nice som optakten til Tour de France, hvor de to cykelryttere får muligheden for at se hinanden an.
Følg med i, hvordan det går Jonas Vingegaard. Det franske etapeløb starter søndag den 5. marts og finder sin vinder ugen efter den 12. marts. 

Del |

Kilde: TV2, Cyclingnews
Relaterede nyheder

Mest læste nyheder

Seneste nyheder