MinByAalborg.dk

Stegne benzinpriser får konsekvenser for en lang række busruter

3 marts, 2023 | 08:00
- Af Redaktion
På grund af de stegne benzinpriser står Nordjyllands Trafikselskab (NT) med et millionunderskud og skal derfor nu spare. Det får nu konsekvenser for en lang række busruter i Nordjylland.
Bus Vesterbro
Info:
Bus Vesterbro
Foto: MinByAalborg

Der er tale om cirka 25 afgange, som vil blive påvirket af besparelserne:

”Vi har primært forsøgt at tilpasse ved at tage afgange ud indimellem”, siger Peder Key Kristiansen (S) til TV2 Nord, han er formand for udvalget for regional udvikling i Regions Nordjylland.

Ifølge ham drejer det sig om afgange, der i forvejen har få rejsende.
Rute til Fårup Sommerland lukker
Ruten fra Aalborg til Fårup sommerland er en af de to nordjyske sommerruter, der står til at blive lukket.

Det ærgrer Niels Jørgen Jensen, som stadig hæfter sig ved, at bus 200 vil holde ved forlystelsesparken.

”Det er træls, men på den anden side er jeg sikker på, man vil finde løsninger på at komme hertil som enten gæst eller ansat. Måske vil man køre sammen eller tage andre busruter” udtaler han til TV2 Nord.

Tingene kan ændre sig
Hvis priserne pludselig skulle falde, kan tingene ifølge Peder Key Kristiansen godt ændrer sig, og de har mulighed for at sætte ruter ind igen.

Det var ikke kun besparelserne, der blev drøftet på regionsmødet, det gjorde visioner for fremtidens kollektive trafik også. Der skal flere ekspres-busser:

”Når vi kigger på det, så er det folk søger i virkeligheden et reelt alternativ til bilen, så vi skal have noget kollektiv trafik, der transporterer lige så hurtigt som bilen, og det gør ekspres-busserne”, siger Peder Key Kristiansen.

Planerne træder i kraft i august 2023, når kommunerne er kommet med input til regionen.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: TV2 Nord
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt