MinByAalborg.dk

Samarbejde mellem NT og AKKC skal få kulturkunder væk fra bilen

3 marts, 2023 | 06:00
- Af Redaktion
Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) forsøger i samarbejde at flytte de kommende kulturkunder væk fra bilen og over i bus eller tog til koncerten. Kampagnen ”Sammen om en grønnere kultur” giver derfor kunderne en specialpris.
Info:
NT via Ritzau

20.000 kulturpublikummer der skal til shows med fx Jonah Blacksmith, Den Grå Side, Tobias Rahim, Smokie eller Anders Matthesen kan med en kulturbillet til tog og bus lade bilen stå. Det vil spare en del CO2 og forurenende partikler fra bilerne.
Dermed skal gæsterne heller ikke tænke nær så meget over transporten op til liveoplevelsen, der venter forude. Gæsterne kan i stedet fokusere på showet, glæde sig og måske få en ekstra drink.

Samarbejdet med NT betyder, at man i to måneder tester, hvad der sker, når man sætter ind med en stærk påvirkning overfor kulturpublikummet. Og gerne fordi det på alle måder er en god oplevelse at bruge offentlig transport. Kulturbilletten som NT sælger via appen NT Billet eller på hjemmesiden NTbillet.dk under Specialbilletter koster 60 kr. for en returbillet, og det giver økonomiske fordele uden for Storaalborg og jo længere væk man kommer fra i Nordjylland, desto mere er der sparet. Skrives der på Ritzau.

Når de to måneder er gået, vil NT og AKKC evaluere resultaterne og se, om det er et godt grundlag for en mere varig løsning i Aalborg.

PRAKTISKE INFO

NT og AKKC forsøger sammen i marts og april til i alt 19 kulturforestillinger at nudge kulturpublikummet til at tage bus og tog.
Billetten købes i appen NT Billet eller på hjemmesiden NTbillet.dk begge steder under Specialbilletter. Har du ikke app’en på din telefon så kan den nemt downloades i App Store (iPhones) eller Google Play (Android-mobiler).
Billetten koster 60 kr. tur/retur og kan benyttes i alle NT’s busser og NJ’s tog (RE69, RE75 og RE76) i Region Nordjylland (Billetten kan IKKE benyttes i DSB og Arriva Tog).
Billetten er gyldig, hvis den fremvises sammen med en gyldig billet til forestillingen i AKKC.
Billetten kan købes en uge før forestillingen og gælder på dagen 4 timer før forestillingen og til kl. 02.00 om natten.
Forsøgsprojektet sker i dialog med Aalborg Kommunes klima- og miljøudvalg i arbejdet med at reducere biler og CO2 belastningen i Aalborg.
CO2-forbruget pr. km er for bus 27 gram, tog 37 gram og benzinbil 129 gram, så med andre ord sparer du 75% CO2 pr. kørt kilometer, hvis du vælger bussen i stedet for benzinbilen.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: NT og AKKC via Ritzau
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt