Nu er hemmeligheden ude: Her bor bæveren 2 marts, 2023 | 18:00 Nu på søndag er det muligt at se bæverens hjem under en bævervandring Francesco Ungaro - Unsplash Af Victoria Strøbæk Efter at have holdt bævernes opholdssteder hemmelige i næsten et årti åbner Vesthimmerlands Kommune op for, hvor man kan finde den søde gnaver. Det skriver TV2 Nord. Afsløringen lyder på, at bæveren har opholdt sig i Sønderup Å siden 2014, og på søndag kan man komme på bævervandring og se dens hjem. Bæveren har efterhånden været mange steder i området, forklarer naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune Karin Winther til TV2 Nord: – Nu er Vesthimmerland blevet til Bæverland. Den har formeret sig og flyttet sig til rigtig mange af åerne, og det betyder også, at nu vil vi godt lukke lidt op for vores hemmeligheder. Godt for truede arter I 1999 blev 18 bævere sat ud i danske åer efter at have været udryddet i Danmark i mere end 1000 år. Og bævere gør faktisk meget mere end at lave dæmninger. De er med til at passe på den danske natur og biodiversiteten. Ifølge Karen Winter laver bævere hug ind i træer. Det gør, at der kommer svampe, der tiltrækker insekter, som tiltrækker fugle. – Så i forhold til naturværdien er det rigtig godt, at vi har fået sådan en entreprenør. Det betyder, at der er nogle arter, som ikke uddør her i Danmark, forklarer Karin Winther til TV2 Nord. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: Tv2 Nord Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder