MinByAalborg.dk

Efter 64 år lukker ikonisk pølsevogn

2 marts, 2023 | 08:00
- Af Redaktion
Hvor man før kunne få en pølse i svøb hos pølsevognen på Nytorv i Aalborg midtby, er det slut.
Info:
Peter Secan - Unsplash

Børnenes Kontor Aalborg har forpagtet pølseboden siden 1959. Men efter et bestyrelsesmøde er det blevet besluttet, at aftalen med Danish Crown, der ejer den, skal opsiges.

”Vi kan ikke gøre andet. Nu har vi prøvet et halvt år, og der er ikke udsigt til, at det lykkes at finde en, der vil tage over”, siger Nina Hav, der er formand for Børnenes Kontor Aalborg til TV2 Nord.

Pølsevognen på Nytorv har i de seneste år bidraget med et overskud på cirka 50.000 til velgørenhedsarbejdet, som nu kommer til at mangle.

Børnenes Kontor er nemlig en fond, som arrangerer ferieophold for ressourcesvage børn i Aalborg Kommune. Udover det, yder fonden også tilskud til tøj og julehjælp.

Det betyder nu, at 8-9. klasser ikke længere kan søge om tøjhjælp. Og selvom det er en drastisk beslutning, er det nødvendigt for at få diverse udgifter til at hænge sammen med indtægterne.

Ikke den eneste pølsevogn
Antallet af pølsevogne er faldet drastisk de seneste årtier. Tilbage i 1970’erne var der omkring 700 i Danmark, hvor der nu kun er omkring 100 tilbage.

”Byen udvikler sig, og der kommer flere caféer og snackmønstret ændrer sig fra, at man køber en hotdog, til at man sætter sig ind et sted”, påpeger Nina Hav til TV2 Nord.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: TV2 Nord
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt