MinByAalborg.dk

Kvindernes Kampidrætsdag: Kampsport kan styrke den mentale sundhed

28 februar, 2023 | 18:00
- Af Redaktion
Formålet med kampagnen er at prøve flere kræfter med forskellige stilarter indenfor kampsport og kampkunst. I løbet af marts slår klubber i hele landet dørene op for interesserede kæmpere i alle aldre.
Info:
Fotocredit: Roar Paaske Fotografi

Fordomme og kultur er nogle af de barrierer, som er skyld i, at det kun er 30 procent af medlemmerne i danske kampsportsklubber, der er piger og kvinder.
I uge 10 vil en landsdækkende kampagne gøre opmærksom på, at kampsport- og kunst indeholder et væld af kvaliteter, som både kan gavne den enkeltes fysiske og mentale udvikling.

DGI står igen i år bag ved Kvindernes Kampidrætsdag, hvor kvinder og piger i hele landet kan deltage i arrangementer til åbent hus.
”Jeg er sikker på, at der er potentiale for at få flere piger og kvinder til at dyrke kampsport eller kampkunst. Men for, at vi når dertil, skal vi udfordre den lange række af fordomme, samtidig med, at vi skal sænke barriererne for at komme i gang med at dyrke kampsport,” siger Sisse Rønne Lindsø til Ritzau.

Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem DGI Kampidræt og en række specialforbund, der sammen arbejder for at styrke piger og kvinder i kampsport.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: DGI via Ritzau
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt