Judith Blauw er solist ved torsdagskoncert 28 februar, 2023 | 08:00 Aalborg Symfoniorkesters egen solo-oboist Judith Blauw er solist i Martinůs Koncert for obo og lille orkester ved koncerten torsdag d. 2. marts. Den byder også på Bruckners store 6. symfoni og forspillet til Wagners opera Tristan og Isolde. Foto: Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester Af Victoria Strøbæk Hvis du har hørt Aalborg symfoniorkester, har du med garanti også hørt Judith Baluw, for hun har siddet blandt sine musikerkollegaer siden 2009. Torsdag d. 2.marts kan du nu få lov at opleve hende og hendes klare lyriske stil. Hun er nemlig solist i den tjekkiske komponist Bohuslav Martinůs Koncert for obo og lille orkester fra 1956. Koncerten byder også på Bruckners Symfoni nr. 6 og på Wagners forspil til operaen Tristan og Isolde. Judith Blauw har studeret ved konservatorierne i Haag og Amsterdam, og efter sine studier blev hun ansat i Holland Symfonia, som er et ballet-og symfoniorkester i Amsterdam. Stillingen her kombinerede hun med en lignende i European Union Chamber Orchestra med hvem, hun har turneret over hele Europa – og indspillet flere albums. Hun vender stadig tilbage til orkestret som solist. Siden 2009 har Judith Blauw været ansat som solo-oboist i Aalborg Symfoniorkester. 10 minutter af den fire timer lange opera Selvom operaen Tristan og Isolde varer fire timer, kan du nøjes med et forspil på 10 minutter, som er koncertens indledning. Mere behøves ikke for at vise, hvor stor en komponist Richard Wagner er. Koncerten slutter af med Bruckners 6. symfoni som tydeligt er inspireret af Tristan og Isolde. Bruckner fik bare aldrig hørt sin 6. symfoni, og den blev uropført efter hans død i 1899. Den vil blive dirigeret af Gustav Mahler. Der er gratis koncertoptakt ved Rolf Ruggaard kl. 18.30 Studerende og unge under 30 år kan købe koncertbilletter for bare 50 kr. til denne koncert. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: Aalborg Symfoniorkester Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder