MinByAalborg.dk

De danske ishockeyherrer skal have ny landstræner til sommer

24 februar, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Selvom han har haft historisk succes, stopper den nordjyske ishockeylegende Heinz Ehlers som landstræner
Aalborg Pirates spiller første kamp i kvartfinaleserien i aften
Info:
Aalborg Pirates spiller første kamp i kvartfinaleserien i aften
Maurice D - Unsplash

Efter VM i Finland og Letland meddeler Heinz Ehlers I en pressemeddelelse, at han stopper som dansk landstræner.

”For det første vil vi meget gerne takke Heinz for en meget flot periode som landstræner for herrelandsholdet. Hans resultater taler fuldstændig for sig selv, og det har været en stor ære at have ham som en respekteret træner for landsholdet”, siger direktør for Danmarks Ishockey Union, Ulrik Larsen og fortsætter:

”I Danmarks Ishockey Union betragter vi Heinz som en af Europas bedste trænere, og der er ingen tvivl om, at hans karriere i boksen kommer til at fortsætte på en ny og spændende adresse. Og vi vil egentlig også gerne tilføje, at alting er foregået ganske udramatisk. Begge parter er klar på, at der skal ske noget nyt”.

I 2019 overtog Ehlers posten som landstræner, og i den tid har han opnået store resultater for holdet. For eksempel spillede holdet sig hele vejen til en kvartfinale ved vinter-OL sidste år.
Senere blev det til en dansk niendeplads ved VM, hvilket var den bedste placering i 8 år.

VM til maj bliver Heinz Ehlers’ sidste opgave i spidsen for det danske landshold i denne omgang.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: TV2 Nord
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt