MinByAalborg.dk

Aalborg får tiltrængt optur i CL: -Sejre avler sejre

24 februar, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
Aalborg Håndbold har indtil videre været udfordret i Champions League, men onsdag aften fik holdet en sejr, som de håber kan blive et startskud mod flere.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Onsdag aften, en uge efter nederlaget i Kielce, kunne Aalborg Håndbold vende tilbage på banen uden en skadet Jesper Nielsen.

Det blev til en sejr over norske Elverum, og har ført til en større optimisme for Aalborg Håndbold. Sejren betyder nemlig at de er nået sikkert til 1/8-finalerne i Champions League, lyder det i en pressemeddelelse fra Aalborg Håndbold.

Aalborg har været udfordret i løbet af sæsonen, men forsvarsspilleren Henrik Møllgaard regner alligevel med, at holdet bliver en hård modstander i turneringen.

– Selvfølgelig ville vi gerne have haft et bedre udgangspunkt, også fordi sejre avler sejre. Men alt kommer ned til, at vi skal være bedre i to weekender, end dem vi møder, og det har vi en god mulighed for, siger den danske landsholdsspiller til Nordjyske.

Henrik Møllgaard er selv noget af en publikumsfavorit og fik også sit navn på måltavlen onsdag aften. Men han tør ikke helt tro på, at holdet skulle ende i finalen.

– Jeg vil gerne have sagt ja til, at vi er et lige så godt bud på en finalist som så mange andre hold, men det kan jeg ikke, for vores resultater har skrantet for meget, siger han til Nordjyske.

Holdet har altså stadig noget at indhente, og selvom en sejr er et godt startskud, er de også stadig hæmmede af, at stjernespilleren Mikkel Hansen er sygemeldt.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske og Aalborg Håndbold pressemeddelelse
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt