Royal stemme i nordjysk podcast 22 februar, 2023 | 07:00 HKH Prins Joachim var overraskende gæst hos Liv fra Strandby Foto: Steen Brogaard © Af Victoria Strøbæk – En overmenneskelig koncert med Rolling Stones i Parken i København. Det var ifølge TV2 Nord svaret fra HKH Prins Joachim, da han skulle nævne en helt særlig kulturoplevelse. Spørgsmålet blev stillet i podcasten ”Kultur Med Mening”, der bliver udgivet af nordjyske Liv Lundholm Pedersen sammen med Astrid Kammer Pedersen. Og de to podcastværter er naturligvis begejstrede over besøget: – Wow, vi var overvældede og taknemmelige for, at han ville sætte tid af til os, og det vi brænder for, siger Liv Lundholm Pedersen. Prinsen har ellers ikke udtalt sig til pressen, siden hans børn fik frataget deres titler sidste år. Hans deltagelse i den nordjyske podcast krævede også lidt ekstra hjælp. Den kom fra folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S): – Bjarne sørgede lige for, Hans Kongelige Højhed lagde vejen forbi, siger Liv Lundholm Pedersen til Kanal Frederikshavn. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: Tv2nord.dk Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder