Fødevarestyrelsen har hævet trusselsvurderingen for fugleinfluenza i Danmark, tæt på 70.000 fjerkræ på danske gårde er slået ned siden årsskiftet, danske ræve er smittede, og der er tegn på smitte mellem mink på en spansk minkfarm. Alligevel er der ingen kontrol eller smitteforanstaltninger, når op mod én million opdrættede fasaner fra juni og frem til jagtsæsonens start i oktober holdes i enorme flokke. Det undrer Dyrenes Beskyttelse.
– Det giver ikke mening at holde så mange fugle uden nogen form for kontrol, når tusindvis af fjerkræ samtidig slås ned, og endnu flere mister adgang til det fri som en smitteforanstaltning mod fugleinfluenza, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Fødevarestyrelsen hævede i november sidste år trusselsniveauet fra middel til høj for højpatogen fugleinfluenza. Det betød også et nyt, foreløbigt forbud mod fritgående fjerkræ. Styrelsen fremhævede fund af fugleinfluenza i flere fasaner og advarede fjerkræproducenter mod at komme i kontakt med vilde fugle – for eksempel i forbindelse med jagt.
Men samtidig med at alarmerne for højpatogen fugleinfluenza lyder, sætter antallet af udsatte fasaner rekord. Sidste år blev der udsat 966.814 fasaner i den danske natur for at have flere fugle at drive jagt på. Det viser tal fra Miljøstyrelsen. Det er det højeste antal, siden registrering af udsætninger af fugle til jagt begyndte i 2018.
Lige nu fanges fasaner for at starte produktionen af æg op i slutningen af april. Fasankyllingerne holdes i volierer de første seks til syv uger, men sættes så ”fri”. I realiteten holdes de dog stadig sammen i afgrænsede arealer i landbrugslandet, hvor de fodres og beskyttes mod rovdyr og rovfugle frem til jagtsæsonen. Men fra myndighedernes side opfattes de udsatte fasaner som vilde, og fasanopdrætterne skal derfor ikke efterleve Fødevarestyrelsens smitteforanstaltninger. Det er problematisk, mener Dyrenes Beskyttelse.
– I den nuværende situation skal vi slet ikke holde mange fugle tæt sammen i naturen bare for at se dem blive skudt af en jæger eller ædt af et rovdyr inden for det første år. Dyrenes Beskyttelse så allerhelst et fuldt stop for udsætning af fugle til jagt, da det ud over smitterisikoen er uetisk at opdrætte dem ene og alene til jagt. Som minimum må fødevarestyrelsen revurdere risikoen og sætte ind over for udsætningen af skydefugle, siger Britta Riis.
Ingen rutinetest af fasanopdræt
Fasaner får fugleinfluenza herhjemme. I andet halvår 2022 registrerede Fødevarestyrelsen H5N1 i 35 fasaner fordelt på syv lokaliteter – heraf to fasanopdræt. Smittede fasaner er en trussel for andre dyr – og ikke kun fugle. Pattedyr som ræve og sæler er blevet smittet, men en videnskabelig artikel fra januar peger på, at spanske mink kan have smittet hinanden. Det betyder, at virussen har lært at overføre sygdommen mellem pattedyr. Professor i epidemiologi ved RUC Lone Simonsen kalder det ”en game changer” i et interview til DR. Dansk Veterinær Konsortium, der rådgiver Fødevarestyrelsen undersøger behovet for test for fugleinfluenza i de nyåbnede danske minkfarme. Den slags tests er der ikke af fasaner. For et år siden skar Fødevarestyrelsen ned på rutineovervågningen, så der ikke længere udtages prøver fra fasanopdræt – hverken før eller efter fasanerne sættes ud i naturen.
Der er ikke styr på skydefuglene
Den manglende overholdelse af reglerne i forbindelse med udsætning af fugle til jagt giver ekstra grund til bekymring, men der Dyrenes Beskyttelse. I 2021 viste en undersøgelse fra Aarhus Universitet således, at der blev udsat fem gange flere gråænder end indberettet. En stikprøvekontrol, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2022 blandt knap 50 opdrættere og udsættere af fasaner og gråænder til jagt, viste store mangler i registrering af køb, salg og udsætning af fuglevildtet. Endelig fik 13 ud af 19 besætninger anmærkninger, da Fødevarestyrelsen kontrollerede fjervildtopdræt i 2020. Ingen anden dyregruppe havde så høj en andel af anmærkninger.
– Der tegner sig et billede af en industri, der er ud af kontrol. Kombineret med risikoen for mutation af fugleinfluenzaen og en genopstanden minkindustri giver det os ærligt talt kuldegysninger, siger Britta Riis.