MinByAalborg.dk

Teenagerne har ret – de skal ikke tidligt i seng

20 februar, 2023 | 05:00
- Af Redaktion
Din teenager har fat i noget, når de vrisser af dig klokken 22. De skal faktisk først i seng flere timer efter det. I hvert fald hvis man kigger på forskningen. Den viser, at sengetiderne går ud over deres humør og karakterer – og det fik de også at mærke i Hjørring.
Info:
Marie Michele - Unsplash

Nordjyske.dk kunne d. 14. februar gøre os klogere på teenagernes døgnrytme.
Man kan godt beordre sin teenager til at gå tidligt i seng, men der kan godt gå længe derfra og til de faktisk falder i søvn. Og så bliver det ikke til mange timers hvile, når man skal op og i skole dagen efter.

Det er ikke bare teenageren, der ikke kan lægge skærmen fra sig og tage sig sammen, men en helt biologisk udfordring. Forskning peger nemlig mod, at teenagere slet ikke er klar til at gå i seng omkring klokken 22 eller 23, men nærmere halv 1 eller 1. Og når det er en døgnrytme, så er det ikke bare lige til at lave om på, forklarer Mikael Rasmussen, som er søvnekspert.

Han er derimod fortaler for at lave om på mødetider, så man imødekommer eleverne i stedet. Forskning viser da også, at det forbedrer eksamenskaraktererne og den tekniske IQ.

Hjørrings teenagere er også trætte
Problemet findes også i Hjørring Kommune, hvor 41 procent af eleverne i 8. klasse får mindre søvn end mindst anbefalet.

På Skallerup Friskole har man allerede prøvet at efterkomme forskningen, hvor mødetiden blev ændret fra kl. 08.10 til kl. 08.50. Fremskridtet mærkede de hurtigt.

– De markerede meget mere fra starten. De var med i undervisningen, opmærksomme, vågne og deltagende i langt højere grad kl. 09 end kl. 08. Der var meget mere lys i øjnene på børnene. De var helt anderledes hurtige på aftrækkeren. Det var helt tydeligt, fortæller skoleleder på Skallerup Friskole, Bodil Møller Jensen.

Det er lige i linje af den forskning, som Mikael Rasmussen taler om. Mere endnu viser forskningen også, at eleverne faktisk tager bedre imod undervisningen, hvis de får sovet ordentligt.

Ikke alle har en friskoles frihed
Gry Bruun Nielsen (RV), som er formand i børne-, fritids- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune, er bekendt med de unges søvnproblemer.

At Skallerup Friskole har set et behov og reageret på det, støtter hun op om. Men hun påpeger også, at folkeskolerne desværre ikke har den samme frihed, som friskolerne har.

– Vi er bundet på hænder og fødder af lovgivningen fra Christiansborg, fortæller hun, men forsikrer om, at senere mødetider er på dagsordenen, hvis de får mere frihed.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt