MinByAalborg.dk

Aalborg er stadig den mest populære kommune – men fremtidsforsker spår forandringer

18 februar, 2023 | 12:00
- Af Redaktion
Mens Læsø og Mors oplever faldende indbyggertal, er billedet omvendt i Aalborg og Rebild Kommune, hvor der fortsat er vækst. Endnu.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Det går stærkt med befolkningstilvæksten i Aalborg Kommune, der ifølge TV2 Nord har oplevet en stigning på næsten 10 procent i løbet af de seneste 10 år. Sådan lyder tallene i en rapport fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Samme udvikling oplever man i Rebild Kommune med en stigning på seks procent. Til gengæld oplever man det modsatte på Læsø og Mors med fald i indbyggertallene på henholdsvis 6,7 og 6,5 procent i samme periode.

Og den faldende tendens er faktisk gældende for de fleste nordjyske kommuner.

Fremtidstidsforsker Jesper Bo Jensen fra Fremforsk, Center for fremtidsforskning mener dog, at der er en anden udvikling i gang:
– Der gemmer sig flere nuancer i de her tal. For der kan være en stor andel af ældre borgere i en kommune, samtidig med, at mange yngre er flyttet til. Men de har så ikke fået børn særlig hurtigt. Så vil det stadig vise en negativ tendens i indbyggertallet, selvom der faktisk er gang i en positiv tendens, siger han til TV2 Nord og peger på tallene i rapporten Fremtidens Boligmarked i 2030 og 2035.

Han fortsætter:
– Det interessante er, at hvis man tager kommunerne og deler op i sogne, så har alle kommuner områder i vækst, siger Jesper Bo Jensen.
Hvad angår Aalborg og Rebild Kommuner er billedet her heller ikke helt entydigt, da der i nogle kvartaler er dyk i befolkningstilvæksten i de store byer:

– Der er sket en vending i måden, folk de bosætter sig på. Man kan se et mønster, hvor folk flytter ud fra universitetsbyerne efter endte studier. Det skyldes blandt andet de høje boligpriser, siger Jesper Bo Jensen til TV2 Nord.

Dermed kan man ifølge fremtidsforskeren forvente en mindre vækst i Aalborg de næste 10 år. Til gengæld vil man på Læsø og Morsø opleve positiv vækst.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Tv2 Nord
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt