MinByAalborg.dk

Ansatte skal kvitte smøgerne i arbejdstiden: Forbud på vej i Nordjysk Kommune

17 februar, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
Folkesundhed og et mål om lavere sygefravær ligger til grund for sundhedsudvalgets initiativ.
Info:
Andres Siimon - Unsplash

Ifølge Hjerteforeningen har 73 kommuner allerede gjort det, og Brønderslev kan meget vel blive den næste. Kommunens sundhedsudvalg har besluttet, at smøgerne skal kvittes i arbejdstiden, og onsdag skal økonomiudvalget tage stilling til, om man mener det samme.

Sygefravær og folkesundhed

I det oplæg, politikerne skal tage stilling til, henviser udvalget til et studie fra 2016, der vurderer, at rygere har 4,5 flere sygefraværsdage om året sammenlignet med ikke-rygere.

Medarbejderne vil stadig have mulighed for at ryge i selvbetalte pauser, blot det ikke foregår på kommunens matrikel.

Alligevel var der medlemmer af sundhedsudvalget, der ikke var enige i beslutningen under henvisning til den personlige frihed.

Én af dem, der stemte for, var udvalgets formand Ole Jespersgaard (S):

– Jeg har godt nok tidligere været imod, men det gør indtryk, at tusindvis dør hvert år på grund af rygning – og vi er da også en af de få kommuner, der endnu ikke har indført røgfri arbejdstid, fortæller udvalgsformanden til Nordjyske og fortsætter:
– Og det er jo ikke fordi, at vi skal sende spioner ud, der overvåger de ansatte for at se, om reglerne overholdes, men jeg synes, at det er et rigtig godt signal at sende, hvis vi vedtager en ny politik på området, siger formanden til avisen.
Ifølge forslaget skal ordningen omfatte alle tobaksrelaterede produkter og efter planen indfases over seks til 12 måneder.
Det forudsættes dog, at forslaget godkendes i byrådet.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt