Stormen Otto rammer Danmark – kan nå orkanstyrke 16 februar, 2023 | 12:00 Stormen hedder Otto, og den har potentiale for at blive den kraftigste i Danmark i flere år. Torsten Dederichs - Unsplash Af Victoria Strøbæk Det er en storm, men med vindstød af orkanstyrke, der er på vej mod Danmark. Den vil især mærkes fredag eftermiddag og fortsætte frem til lørdag nat. Det fortæller TV 2 Vejret i dag, der også fortæller, at stormen er blevet navngivet Otto. Navnet er givet af DMI, og prognoser viser, at Otto er en stor en af sin slags. Stormen kan muligt blive den kraftigste storm i over seks år. Den titel bærer Malik og Nora, der ruskede Danmark i 2022 med maksimale vindhastigheder på henholdsvis 27,9 og 28,1 meter per sekund. Det starter allerede med vind fredag formiddag, hvor den vil tage yderligere til op ad eftermiddagen. Omkring klokken 15 vil vinden være storm langs flere dele af den jyske vestkyst. Især Jammerbugten vil kunne mærke den, hvor middelvinden kan nå 29 meter per sekund, hvilket vil kategoriseres som stærk storm. I nogle dele af landet kan stormen nå orkanstyrke med en vindhastighed på mellem 33 og 39 meter per sekund, og det kan fortsætte helt frem til midnat til natten lørdag. TV 2 Vejret har lavet et varselskort, hvor man kan se prognosen udover landet. På kortet kan man se prognosen på, om det område man bor i, vil være ramt af vindstød af orkanstyrke eller stormstyrke. Risiko for høj vandstand Den kraftige vind er en oplagt forudsætning for højere vandstande. Man vil muligvis lørdag formiddag kunne se at vandstanden i dele af Kattegatområdet er steget til over én meter. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: TV 2 Vejret Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder