MinByAalborg.dk

Nye tiltag for et tryggere natteliv i Aalborg: Har de virket?

16 februar, 2023 | 06:00
- Af Redaktion
Trygheden skal forbedres i nattelivet efter de to tragiske ulykker, og det er der kommet stort fokus på nu
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Denne artikel tager udgangspunkt i en artikel udgivet af Dr den 6. februar.
Det er nu et år siden, at både Mia-sagen fandt sted og Oliver Ibæk Lund druknede efter en bytur i Jomfru Ane Gade. Disse to sager fik sat stort fokus på trygheden i nattelivet, da de unge efterfølgende begyndte at føle sig meget utrygge.
Thomas Friis Søgaard fra Aarhus Universitet udtaler til DR, at nattelivet er et kaotisk rum, fordi de normer, som styrer dagligdagen er sat ud af kraft, og nattelivet vil ifølge ham altid være lidt utrygt.
Men selvom to så store sager skaber en enorm utryghed, mener vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi, Sune Myrup, at de er kommet godt igen. Der vil selvfølgelig stadig være vold og småkriminalitet, men ambitionen er at mindske det så meget som overhovedet muligt.

Aalborg har fat i noget rigtigt
Ud fra en undersøgelse, som Aalborg Kommune har lavet, er der flere dørmænd i Jomfru Ane Gade, og et større fokus på håndtering af svært berusede unge. Og netop dette mener lektor på Centor for Rusmiddelforskning Thomas Friis Søgaard, er en rigtig måde at gøre tingene på: ”Overordnet set synes jeg, det er nogle rigtig gode tiltag, man har i støbeskeen i Aalborg. Nattelivet er et sted, hvor der er forhøjet risiko for vold og andre uheldige oplevelser. Så jeg synes, det er rigtig godt, at man har sådan et vedholdende fokus på at skabe yderligere tryghed i nattelivet”.

Kommunen gør ikke nok
Dog undrer det ham, at kommunen ikke gjort mere, for eksempel sat flere natbusser ind. Han mener nemlig, at det kan være ekstra problematisk, når unge skal gå hjem gennem en mørk by, fordi det vil skabe utryghed.
Mark Bossen mener heller ikke kommunen har gjort nok, og tog derfor sagen i egen hånd. Han startede Safe House med hjælp fra frivillige, som er et sted til unge, der har slået sig, har brug for opladning af mobil eller bare vil have en pause fra byens pulserende liv og larm. De sælger hverken alkohol eller mad.
”Folk er trygge, fordi vi er til stede. De unge kommer ind, hvis de har brug for hjælp, og er også gode til at følge fremmede herhen, hvis de møder en, der er blevet lidt for fuld”, siger Mark Bossen.
Trods frivillige selv har stået for udgifter, vil kommunen nu give et bidrag til projektet.

Det har Aalborg kommune gennemført
Aalborg Kommune har i samarbejde med Nordjyllands Politi arbejdet på at forbedre trygheden i nattelivet. Det sidste år har de gennemført følgende:
• Informationskampagne med blandt andet videoer målrettet unge, der handler om, hvad man selv kan gøre for at få en tryg bytur.
• Varmesøgende kameraer og mere lys på havnen, der skal gøre området tryggere og forebygge drukneulykker.
• 4 nye pissoirer er blevet stillet op på havnen tæt ved Jomfru Ane Gade.
• Dørmænd holder øje med meget berusede unge, så de ikke bliver lukket ind på klubber og barer eller får lov at købe alkohol.
• Politiet har fokus på sexisme og racisme i nattelivet

Effekten er vigtig – mere systematiske undersøgelser
Det er ifølge Thomas Friis Søgaard fra Aarhus Universitet svært at vide, om de forskellige tiltag virker. Han mener desuden, at der ikke kigges på, hvilken effekt tiltagene har. Dertil bør der laves mere systematiske undersøgelse i form af f.eks. spørgeskemaer blandt unge i nattelivet.
Dog mener Nordjyllands Politi, at deres indsatser har en positiv effekt, fordi de har ekstra fokus, ekstra synlige patruljer, dialog og så videre.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Dr.dk
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt