MinByAalborg.dk

Aalborg Chokoladen slæbt i retten for plagiat

16 februar, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Legetøjsfirmaet Maileg forlanger en erstatning på 450.000 kroner af Aalborg Chokoladen for plagiering af deres produkter.
Info:
Jessica Loaiza - Unsplash

Aalborg Chokoladen er blevet slæbt i retten af det store legetøjsbrand Maileg for angiveligt at have plagieret syv af deres figurer, som var en del af chokoladevirksomhedens julekalendere og juleæsker. Maileg forlanger nu 450.000 kroner i erstatning. Det skriver TV2 Nord.

Mislykket forlig og uenigheder
De to parter i sagen har forsøgt at indgå et forlig, men det er ikke lykkes.
– Det var svært for dem at få pengene op ad lommen. Vi var ret uenige om, hvad det skulle koste. Krænkelsen er der ikke nogen diskussion om efter min opfattelse. Altså om det er Aalborg Chokoladen eller det grafiske firma, det må de jo løse, fortæller Johan Løje, der er advokat for virksomheden Maileg, til TV2 Nord.
– Jeg synes, at det er helt til grin. Jeg føler, vi sidder ude på åbent hav uden årer. Vi blev ringet op og gjort opmærksomme på, at nogle af de figurer, som var på en del af vores emballage, lignede deres, og det kunne jeg ikke forstå noget af, siger John Aslak Jensen, direktør hos Aalborg Chokoladen, til TV2 Nord.
Selvom han anerkender, at der er ligheder med nogle af figurerne, så mener direktøren for Aalborg Chokoladen til gengæld ikke, at deres emballage ligner Mailegs, da det måske drejer sig om tre procent.

Kan få store konsekvenser
Tidligere i forløbet har Aalborg Chokoladen tilbudt Meileg, hvad de mente, var fair. Det afviste legetøjsfirmaet. Med de 450.000 kroner, som Maileg forlanger, så påpeger direktøren for Aalborg-virksomheden, at denne sag kan få alvorlige konsekvenser. Ud over den mulige erstatning så risikerer de også store advokatregninger. Endeligt kan de også risikere at skulle kassere store mængder emballage på lager til en værdi af 500.000 kroner.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Tv2 Nord
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt