Pesticider og drikkevand går ikke hånd i hånd. Derfor besluttede man i 2019 med Jakob Ellemann-Jensen (V) i spidsen som daværende miljøminister, at kommunerne skulle sikre lokale, frivillige aftaler. Aftaler, som skulle beskytte drikkevandsboringer og området nærved mod pesticider.
Men det er altså ikke lykkedes, viser en opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening. Det er kun 6,6 procent, der er blevet beskyttet.
I Aalborg Kommune er det 0 procent. Kommunen skulle gennemgå 152 områder, og vurderede, at 81 af dem krævede beskyttelse. Men ingen aftaler eller tilbud kom op at stå.
Det har altså været et generelt problem for kommunerne, at der er kommet få aftaler i hus. Det ærgrer man sig også over i Kommunernes Landsforening, KL. De forklarer noget af problemet ved, at det ikke er kommunerne alene, men også samarbejdspartnere.
– I kommunerne har vi i den grad lagt os i selen med vores del af opgaven. Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Nu rykker Danmarks Naturfredningsforening væk fra troen på de frivillige aftaler, fortæller præsidentens forening, Maria Reumert Gjerding. De ser problemet for at være for presserende til at være op til frivillighed. I aftalen fra 2019 blev det også besluttet, at et generelt forbud skulle indføres, hvis kommunerne ikke kom i mål. Forbuddet er dog stadig ikke blevet nedlagt.