Svenske Lukas Nilsson skifter til Aalborg Håndbold 14 februar, 2023 | 12:00 Aalborg Håndbold har skrevet en 2-årig kontrakt med den 26-årige svenske Lukas Nilsson. Han trækker i den røde trøje til sommer. Pascal Swier - Unsplash Af Victoria Strøbæk Aalborg Håndhold har hentet den svenske håndboldspiller Lukas Nilsson, der har skrevet under på en 2-årig kontrakt. “Lukas har trods sin unge alder allerede præsteret på højt internationalt niveau med syv sæsoner i den tyske Bundesliga, masser af erfaring fra Champions League og med det svenske landshold, udtaler direktør,” Jan Larsen. Den 26-årige venstre back kommer fra Rhein-Neckar Löwen, der til dagligt spiller i Bundesligaen, og tilslutter sig Aalborg Håndbold fra den kommende sommer. Tidligere i sin karriere har Lukas Nilsson spillet for THW Kiel, som han kom til allerede som 19-årig i 2016. Derudover har han 73 kampe for det svenske landshold, som han blandt andet vandt EM-sølv med i 2018. Svenskeren selv ser frem til det kommende skifte til Aalborg Håndbold. “Efter mange år i Bundesligaen ser jeg frem til de nye udfordringer. Aalborg Håndbold har virkelig præsteret flot over de seneste år, og da muligheden bød sig, var det ikke et svært valg. Jeg glæder mig til at trække den røde trøje over hovedet efter sommerferien og møde mine nye holdkammerater, og sammen vinde flere titler til klubben,” udtaler Lukas Nilsson. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: Pressemeddelelse fra Aalborg Håndbold Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder