Risiko for kø: Nyt vejarbejde i City Syd starter i dag 14 februar, 2023 | 10:00 De kommende måneder vil man opleve omfattende vejarbejde i City Syd. Det kommer til at påvirke trafikken. Kathy - Unsplash Af Victoria Strøbæk City Syd har de seneste år været præget af vejarbejde. Og nu er et nyt vejarbejde sat i værk. Tirsdag d. 14. februar går Aalborg Forsyning i gang med at separatkloakere Hobrovej. Arbejdet begynder i krydset ved Nibevej og Hobrovej. Langsomt vil det bevæge sig frem i nordgående retning mod Stationsmestervej. Nibevej bliver ensrettet Mens arbejdet står på i krydset ved Hobrovej og Nibevej, bliver trafikken på Nibevej ensrettet med kørselsretning mod vest mellem Hobrovej og Letvadvej. Venstresving fra Hobrovej og ind på Nibevej er ikke tilladt, mens arbejdet er i gang i krydset. Højresving fra Hobrovej og ind på Nibevej vil være tilladt. Det oplyser Nordjyske. Mere vejarbejde på vej Udover førnævnte vejarbejde så er der planlagt et nyt vejarbejde i samme område, der igangsættes til april. Her begynder kommunen med en udvidelse og ombygning af den øst-vestgående del af Hobrovej på strækningen ved Ny Nibevej frem til Egnsplanvej. De to projekter bliver koordineret med hinanden. Dog vil der være risiko for, at der kan opstå kø på de pågældende strækninger. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: Nordjyske Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder