MinByAalborg.dk

Politiet søger et vigtigt vidne fra Ø-gadekvarteret i Aalborg ***politiet er i kontakt med vidnet***

13 februar, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
Nordjyllands Politi efterlyser, i forbindelse med en konkret efterforskning, nu et væsentligt vidne, der fredag den 27. januar 2023 midt på eftermiddagen var impliceret i et færdselsuheld i Ø-gadekvarteret i Aalborg. Vidnet kan henvende sig på telefon 114.
Info:
Foto: Kim Matthai Leland

Vi kan se, oplyser efterforskningsleder og politikommissær Kenneth Rodam, at vidnet, en kvinde, fredag den 27. januar 2023, kl. 14.52, kom kørende på en sort ladcykel med sort kalenche foran, og at vidnet var iført en halvlang brun jakke. Vidnet kørte ad Samsøgade i sydlig retning, dvs. mod Østre alle – og idet vidnet kørte forbi Sjællandsgade, kørte en sølvfarvet personbil frem for sin ubetingede vigepligt, hvor der muligvis skete en påkørsel – eller at vidnet faldt af ladcyklen for at undvige.

Politikommissæren opfordrer kraftigt dette vidne til at rette henvendelse til politiet.

”Udover at vidnet er forurettet i en sag om overtrædelse af færdselsloven, så er det også vores vurdering, at der er tale om et vigtigt vidne i forbindelse med en anden alvorlig sag, som vi aktuelt efterforsker. Derfor må dette vidne meget gerne rette henvendelse til os på telefon 114,” siger Kenneth Rodam, der understreger, at vidnets oplysninger kan være til stor hjælp for politiets efterforskningsarbejde, og at der udelukkende er tale om et vidne, der således ingen forbindelse overhovedet har til den aktuelle straffesag, som politiet efterforsker.

Politiet har ingen yderligere kommentarer til den verserende efterforskning.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyllands Politi
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt