MinByAalborg.dk

Mistænkt i røverisag har meldt sig – endnu en person efterlyses

13 februar, 2023 | 12:34
- Af Redaktion
Den 20-årige mand, som Nordjyllands Politi fredag den 10. februar 2023 efterlyste i forbindelse med et tilfælde af knivstik og røveri på Aalborg Banegård har tidligere i dag, den 13. februar 2023 kl. 11.01, meldt sig selv til politiet.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

De konkrete efterforskningsskridt af sagens nærmere omstændigheder har nu ført frem til, at politiet gerne vil tale med yderligere med en person, der var ifølge med de to formodede gerningsmænd fredag aften.

Det oplyser efterforskningslederen, politikommissær Kenneth Rodam, som fortæller:
”Vores efterforskning har klarlagt at den 16-årige, der blev anholdt allerede fredag aften og fortsat er i politiets varetægt, samt den 20-årige, var i følgeskab med endnu en person på gerningsstedet. Hans rolle i sagen ønsker vi afklaret hurtigst muligt, og vi opfordrer ham derfor til at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.”

Hvis man som borger har oplysninger i sagen, så bedes man ligeledes rette henvendelse til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Den 20-årige mand, der allerede har meldt sig, er anholdt af politiet, og han forventes fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg i morgen tirsdag.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyllands Politi
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt