Her er byen med flest børn i Nordjylland

11 februar, 2023 | 10:00
Med småbørn som næsten 12% af indbyggerne, er denne by langt rigere på børn end de fleste nordjyske byer.
Marisa Howenstine - Unsplash

I Nordjyske den 7 februar, kunne de fortælle at i tre nordjyske byer er mere end hver 10. indbygger under 6 år gammel. Det er næsten dobbelt så mange, som man normalt ser i Nordjylland.

I Nørhalne topper de dog med en andel af småbørn på næsten 12%. Formanden for skolebestyrelsen, Uffe Kjeldgaard Truelsen, har til Nordjyske forklaret forskellen med et glimt i øjet.

“Grundlæggende er det nok fordi prisen på naturgas er så høj, og vi prøver også at komme på fjernvarme.”

I et seriøst bud nævner han dog flere andre grunde.
“Vi har en sand velsignelse af busforbindelser, billige byggegrunde og motorvej. Det giver tilflytning og en lav gennemsnitsalder, og så får man jo flere børn,” påpeger Uffe Kjeldgaard Truelsen.

Nørhalne har dog ikke patent på billige byggegrunde og motorvejsafkørsler, og Uffe Kjeldgaard Truelsen tror også, at der er mere ved Nørhalne, der trækker børnefamilierne dertil. Blandt andet påpeger han, at de prøver at lave gode tilbud til børnene, og at der er en særlig stemning i byen, hvor man ikke er bange for at tage fat og hjælpe til.

Del |

Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder

Mest læste nyheder

Seneste nyheder