MinByAalborg.dk

Fra Brugsuddelerens søn til leder til teknologichef

11 februar, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Esben Kold har altid været optaget af hvordan man skaber det bedste samarbejde, og han har suget til sig siden han var ung.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Den 7. februar bragte Nordjyske et portræt af en nordjysk erhvervsmand.

Esben Kold voksede op med Brugsen og endte som en succesfuld erhvervsmand. Som teknologichef hos Mekoprint i Støvring skal han tænke ud i fremtiden, forholde sig undrende og stille de rigtige spørgsmål. Indtil 2015 var han selv leder i virksomheden, hvorefter hans søn, Anders Kold, overtog.

Men Mekoprint starter med Esbens egen far, Erland Kold, som var uddeler i Brugsen i Øster Uttrup gennem 15 år. I 1954 købte han en andel af Aalborg Kliché- og Metalskilte i 1954.

Det blev starten på Mekoprint, som producerede skilte og laktransfers til motorer og maskiner. Men noget af driften i Brugsen blev båret med ind i Mekoprint.

“Det var jo en medlemsejet forretning, og det var i samspillet mellem forretning, kunder og lokalsamfundet, at forretningen fik liv. Det har jeg med fra dengang, og jeg har praktiseret samspillet lige siden,” siger han til Nordjyske.

Mekoprint består af små enheder og har en meget flad struktur, hvilket lader enhederne styre deres egen produktion mere.

“Det giver arbejdsglæde og lyst til at udvikle, at gøre en forskel og tage et ansvar,” siger Esben Kold til Nordjyske.

Esben Kold fortæller, at han finder sin inspiration i samarbejdet i mødet med kunden, og lægger vægt på at man har brug for begges perspektiver.

“Min største inspiration har altid været de udfordringer, som kunderne kommer med. Sammen finder vi løsninger, som vi ikke kan finde hver for sig. Hos os har vi ikke det færdige produkt, men skaber det sammen med vores kunde,” siger han til Nordjyske.

Ifølge Mekoprints nyligt offentliggjorte regnskab har de 700 ansatte og et overskud på 36,5 millioner kroner.

Esben Kold er ikke længere en del af den daglige ledelse, men er bestyrelsesmedlem og som fornævnt teknologichef. Han har netop fejret sin 80 års fødselsdag og sit 50-års jubilæum i Mekoprint.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt