MinByAalborg.dk

Ernst fejrer 25-års jubilæum hos AaB: – Det er en livsstil for mig

11 februar, 2023 | 15:00
- Af Redaktion
Ernst Damborg startede som stadioninspektør for 25 år siden, og har nu været holdleder for superligaholdet i 14 år. En travl hverdag med en masse at se til, men han gør det gerne, og han gør det godt.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Den 8. februar delte Nordjyske en artikel om at det nu er 25 år siden at Ernst Damborgs første arbejdsdag i ’98 på Hornevej. Dengang mødte han den 1. februar op som ny stadioninspektør på AaB’s træningsanlæg, mens han siden 2009 har kunnet bryste sig af at være holdleder.

Muligheden begyndte så småt at titte frem, da den tidligere holdleder, John Andersen, også var skolelærer, og derfor måtte melde fra enkelte gange. Der sprang Ernst Damborg til, da Lynge Jacobsen gav ham muligheden.

Også Kurt Berthelsen havde tjansen som holdleder for AaB’s superligahold, indtil Ernst Damborg trådte til i slutningen af 2008. Han var egentlig sygemeldt efter en knæoperation og ville ud for at hilse på sine kollegaer på Hornevej, da han støder ind i Lynge Jakobsen.

“Han spurgte mig direkte: Er du min nye holdleder? Så jeg svarede: Hvad siger du? For jeg forstod ikke helt, hvor han ville hen med det spørgsmål, men han gentog spørgsmålet. Jeg svarede, at jeg lige skulle hjem og vende den med familien.”

Tidligt op og sent hjem
For familien stod det klart, at det skulle han. Siden har Ernst Damborg opgivet en normal arbejdshverdag for at være der for superligaholdet, om det gælder tøjvask logistik eller en af de mange andre arbejdsopgaver – det er en livsstil.

Den lange dag starter, når Damborg møder ind mellem 6.30 og 7. I løbet af en vilkårlig dag er der som regel både tøj, der skal vaskes, en bil, der skal pakkes og t-shirts, der skal trykkes. Hvis der er to træninger på en dag, er de sidste spillere oftest ude af badet klokken 17.

Vasketøjet hober hurtigt sig efter hårde træninger, og især efter hjemmekampe, hvor de stiller håndklæder til rådighed for dommere og modstanderholdet. Det løber op i syv-otte timers vaskeri, fortæller Damborg.

Ved udekampe er der en masse oppakning, der skal sørges for.

“Jeg vil gerne være på stadion mindst en time, før holdet ankommer. Det vil sige, at jeg er på stadion to og en halv time før kampstart. Så kan jeg få pakket ud i ro og fred,” siger Ernst Damborg til Nordjyske.

Det er en stor indsats for Damborg, men han gør det gerne. Han er 64 år gammel og håber, at han kan fortsætte et par år endnu. Han er også værdsat – på dagen for hans jubilæum modtog han en hilsen fra en række tidligere AaB-spillere, og Lynge Jakobsen, der dengang ansatte Damborg, taler varmt om ham.

“Med Ernst ved du bare, at alting er, som det skal være. Der er ingen tvivl om, at hans arbejdsopgaver med tiden er blevet mere og mere omfattende, men jeg har aldrig hørt Ernst brokke sig.”

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt