Som man kunne læse i Nordjyske er det på grænsen af Rebild og Vesthimmerlands Kommuner ligger ”Himmerlands Paradis”, som før er blevet brugt om Højris Mølle. Nu skal det fredede område blive endnu smukkere.
I Fredningsnævnet er det nemlig blevet afgjort, at et næsten 90 hektar stort område skal indhegnes, og der skal kvæg slippes ud for at græsse hele året rundt.
Nøglen til en god naturudvikling
Næsten hele området er ejet af Danmarks Naturfond, som er en fond under Danmarks Naturfredningsforening. Derfor er det altså ikke kun et mål om skønhed, når man sætter kvæg ud. Ifølge Catrine Jensen, driftsleder i Danmarks Naturfond, viser videnskaben viser nemlig, at store sammenhængende naturområder, hvor dyr går frit, fremmer biodiversiteten.
– De græssende dyr bliver en naturlig del af området og er nøglen til en god naturudvikling, fortæller Catrine Jensen til Nordjyske.
Når man ønsker at fremme naturudviklingen, handler det om, at nogle af Højris Mølles naturværdier er under pres. Der er tilvækst af græs og bevoksning, som tildækker sjældne orkideer og åbne arealer. Og så er der fredet egekrat, som kæmper om pladsen med andre træer.
Kvæget skal altså holde den uønskede vækst nede ved at græsse hele året. Allervigtigst er det at redde egetræet, som har 1600 organismer knyttet til sig, og derfor er vigtig for biodiversiteten.
Selvom det for Danmarks Naturfond er en vigtig opgave, er der i nogle fora folk, der mener, at det sker på bekostning af dyrevelfærd. Det mener Catrine Jensen dog ikke bliver et problem.
– Vi står inde for projektet, dyrevelfærden og at alle regler fastholdes.
Vi er gæster i naturen
Når det store område indhegnes, vil man fjerne alle de små hegn, der står inde i området. Det vil betyde, at flere forskellige arter kan sprede sig, og det vil give Højris Mølle et mere upoleret, vildt udtryk.
Det vil også betyde, at de kvæg, man i dag kan møde på mindre indhegnede områder, vil være spredt ud på et større areal. Derfor er chancen for at møde kvæg mindre, men fremover vil man kunne møde en ko på vejen, da den offentlige landevej bliver en del af det store, frie græsningsområde.
– Vi mennesker er vant til at have førsteret i naturen. Nu giver vi naturen denne førsteret, og så må vi mennesker acceptere, at vi er gæster i området, siger Catrine Jensen.