MinByAalborg.dk

Populære kattenavne i 2022

8 februar, 2023 | 17:00
- Af Redaktion
”Lille kat, lille kat, lille kat på vejen! Hvis er du, hvis er du? – Jeg er sgu min egen.” De fleste katteejere kan nok nikke genkendende til Piet Heins gamle Gruk. Katte er selvstændige og går deres egne vegne. Møder du en ung kat på vejen, så hedder den med stor sandsynlighed Luna, Molly, Simba eller Charlie. Disse navne topper listen over de mest populære kattenavne i 2022.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Hvert år laver Agria Dyreforsikring en liste over de mest populære navne på alle de katte, de forsikrede i det foregående år. I 2022 var de mest populære navne for hunkatte Luna og Molly, mens det for hankattene var Simba og Charlie.

På listen er der mange kendte navne fra året før. Men det er lykkedes for tre nye navne at snige sig med på listen over de mest populære kattenavne i 2022 – både hos hankattene og hunkattene. For hankattene har Sofus, Hugo og Anton fundet vej til listen, mens Bella, Freja og Wilma er nye på top ti hos hunkattene.

Hvis du har brug for inspiration til, hvad familiens nye killing skal hedde, så kan du måske lade dig inspirere af denne liste over de mest populære kattenavne i 2022.

Mest populære hankattenavne i 2022 (2021-placering i parentes):
1. Simba (1)
2. Charlie (5)
3. Felix (3)
4. Milo (2)
5. Findus (10)
6. Leo (6)
7. Sofus (ny)
8. Aslan (4)
9. Hugo (ny)
10. Anton (ny)

Mest populære hunkattenavne i 2022 (2021-placering i parentes):
1. Luna (1)
2. Molly (3)
3. Mille (2)
4. Nala (4)
5. Bella (ny)
6. Coco (5)
7. Frida (8)
8. Freja (ny)
9. Lulu (9)
10. Wilma (ny)

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Agria Dyreforsikring via Ritzau
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt