MinByAalborg.dk

Dette skete i Aalborg – Døgnrapport fra den 27.-30. januar

3 februar, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
Aalborg trådte frem et par gange i døgnrapporten med meldinger om skyderi, knivstikkeri og hærværk mod handelsskolen. Her kan du læse et uddrag af døgnrapporten.
Info:
Nordjyllands politi

Skyderi på Vesterbro i Aalborg
Nordjyllands Politi modtog søndag klokken 1258 en anmeldelse om et tilfælde af skyderi. Skyderiet skete på Vesterbro i Aalborg. Der var tale om skudafgivelse fra en bil til en anden. En person er såret af skud, men er i stabil tilstand.

Store politistyrker fra Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket massivt omstændighederne omkring skudafgivelsen. Ud over de massive efterforskningsskridt i selve sagen, så har politiet iværksat en såkaldt tryghedsskabende patruljevirksomhed. Efterforskningen er lykkedes med et gennembrud, og tre mistænkte personer er blevet anholdt.

Klokken 1400 mandag den 30. januar 2023 blev de tre anholdte – en 20-årig kvinde og to mænd på 18 år – fremstillet i lukket grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Politi efterforsker anmeldelse om knivstikkeri – en person såret
Nordjyllands Politi modtog i fredags klokken 1503 en anmeldelse om et knivstikkeri, der blev forøvet på Tove Ditlevsens Vej i Aalborg. En person – en mand – blev ramt af knivstik, men er meldt i stabil tilstand.

Nordjyllands Politi har nu fastlagt identiteten på tre mænd, som mistænkes for at stå bag. Meld jer selv, lyder opfordringen fra politiet til de formodede gerningsmænd.

Oplysninger i sagen skal gå til politiet på 114.

Hærværk mod skole
Søndag aften blev en ung mand anholdt efter, at han havde begået hærværk mod handelsskolen på Langagervej i Aalborg.

Kort forinden havde politiet modtaget en anmeldelse om, at det var sket, og politiet rykkede ud. Det viste sig, at der to steder på skolen var knust ruder.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyllands politi
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt