Sparer du på vandet nu? Corona kostede dig ekstra i håndvask og bad

25 januar, 2023 | 18:00
Corona, håndvask og hjemmearbejde kostede os masser af vand. Ekstraregningen for to coronaår ’hjemme’ var på godt 1,9 mia. kr. Se hvordan du sparer på vandet
Foto: Billedarkiv

Det er det rene ingenting, tænker du måske… om regningen for vand.

Men det er faktisk astronomiske beløb, som vi danskere ’poster’ i vandregningen. Over 18 mia. kr. i 2021, viser de nyeste tal for vandforbruget fra Danmarks Statistik, som Home har regnet på*.

Vores vandregning var ekstra stor i 2020 og 2021, hvor Danmark lukkede ned under corona, og mange arbejdede mere hjemmefra, viser Homes beregninger

Husholdningerne brugte i løbet af de to år godt 26 mia. liter mere vand sammenlignet med ’før corona-året’ 2019.

Eller cirka 4500 liter ekstra vand pr. dansker, ung som gammel.

Så stor var ekstraregningen

Ekstraregningen de to år var på godt 1,9 mia. kr. svarende til 327 kr. for hver dansker, viser beregningen fra Home.

”Der er en naturlig forklaring. Det var to år usædvanlige år med coronanedlukninger, ekstra meget håndvask, hjemmeskole og meget mere hjemmearbejde,” siger Michael Dalsager, talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Vi sparer os gennem inflationen

Ejendomsmæglerkæde Home spår, at forbruget i 2022 og 2023 er faldet – og forklarer, at boligejere og boligkøbere er mere sparsommelige, efter inflationen og renter er steget.

Oven i det er mange tilbage på arbejdet.

”Det er mange bække små, og vi sparer, hvor vi kan. Vandforbruget kan vi ret nemt skrue op og ned for via vores adfærd,” siger Michael Dalsager

Fakta: Her bruger vi vandet

  1. Bad og personlig hygiejne 47 %
  2. Toiletskyl 29 %
  3. Tøjvask 13 %
  4. Opvask, rengøring 5 %
  5. Øvrigt 4 %
  6. Mad og drikke 2 %

*Beregningen foretaget af Home på basis af tallene fra Danmarks Statistik tager udgangspunkt i prisen pr. kubikmeter for en standardfamilie – på 73,28 kr. – ifølge tal fra Videnscentret Bolius og DANVA, brancheorganisationen for vandselskaber

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder