MinByAalborg.dk

Socialrådgiveruddannelse udflyttes ikke til Hjørring alligevel

21 januar, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
Dele af socialrådgiveruddannelsen skulle efter planen udbydes i Hjørring i år og åbne for optag i foråret 2023, men uddannelsen er ikke længere omfattet af regeringens udflytningsreform og skal derfor ikke udflyttes alligevel.
Info:
Foto: William Holler Brændstrup

I et år har det været planlagt, at 50 studiepladser på Aalborg Universitets socialrådgiveruddannelse skulle udbydes i Hjørring som et led i den tidligere regerings udflytningsreform. Efter planerne skulle uddannelsen åbne for optag dette forår med studiestart i Hjørring efter sommerferien.

Regeringen meldte kort før jul ud, at socialrådgiveruddannelsen ikke længere er omfattet af den tidligere regerings udflytningsreform. I regeringsgrundlaget står der: ”Videreføre aftalen om udflytning af uddannelser, men justere den sådan, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet af aftalen.”.

SSH-dekan Rasmus Antoft ærgrer sig, men fordi udflytningen af uddannelsen er underfinansieret, vælger Aalborg Universitet at beholde de 50 studiepladser på campus i Aalborg Øst.

“Det er ærgerligt at udflytningen af socialrådgiveruddannelsen trækkes tilbage med så kort varsel. Det beklager vi over for de studerende, der har indstillet sig på at kunne læse til socialrådgiver i Hjørring. Men vi håber, at de vil studere i Aalborg, hvor vi har en god socialrådgiveruddannelse med et rigtig godt studiemiljø”, siger dekan Rasmus Antoft.

Siden udflytningsplanen blev fremlagt, er der blevet arbejdet på højtryk for at etablere en socialrådgiveruddannelse i Hjørring, ligesom der har være et godt samarbejde med Hjørring Kommune og UCN om at realisere udbuddet.

AAU håber derfor fortsat på godt samarbejde i forbindelse med planerne om at udflytte dele af medicinstudiet samt kandidaten i folkesundhedsvidenskab til Hjørring.

Det er kun udflytningen af socialrådgiveruddannelsen til Hjørring, der trækkes tilbage.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt