MinByAalborg.dk

Elever skal finde grønne løsninger på virksomheders udfordringer

18 januar, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
De kommende måneder tager elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser på besøg hos en række lokale virksomheder for at løse forskellige bæredygtighedsudfordringer. Det sker som en del af projektet Youths Go Green - grøn uddannelse for unge.
Info:
Foto: Aalborg Kommune

Formålet er at inspirere og motivere de unge til at involvere sig og se karrieremulighederne inden for grøn omstilling.

Det tværfaglige projekt har fokus på tilegnelse af viden og metoder om bæredygtighed og tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål. Det er med andre ord med til at klæde de unge på til en bæredygtig fremtid.

Fælles forståelse for bæredygtighed

– Grøn omstilling kræver en grøn indstilling – og den har de unge. Det handler om deres fremtid, og de forlanger klimahandling og engagement i arbejdet med Verdensmålene, fortæller projektleder Carsten Rømming fra Aalborg Kommunes Center for Grøn Omstilling.

De unge er samtidig en vigtig del af løsningen på klimaudfordringerne, men det kræver mere undervisning i grøn omstilling. Derfor er det vigtigt, at lærerne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har en fælles forståelse af bæredygtighed. Og den kan de få gennem projektet Youths Go Green.

En grønnere undervisning

Lærerne deltager i et kursus om bæredygtighed, som inspirerer til at inddrage Verdensmålene i undervisningen. Efter besøget hos virksomheden, følger et projektforløb i klassen på 6-8 uger, hvor de unge arbejder med problemstillingen.

I efteråret var flere folkeskoleelever gennem et lignende forløb. Nu er turen kommet til gymnasier, tekniske gymnasier og erhvervsskoler i Nordjylland.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt