MinByAalborg.dk

Region Nordjylland får en 2. plads i salget af elbiler i 2022

6 januar, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
2022 bød på 11.454 nye biler i Region Nordjylland. Heriblandt var 2.447 nye elbiler, hvilket er en stigning på 29,3 procent sammenlignet med 2021. Det er den næststørste stigning på landsplan.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Et personbilsalg ramt af udfordringer
Personbilsalget i Region Nordjylland faldt med 23,5 procent fra 2021 til 2022, og nedgangen var derfor større end det samlede fald på landsplan på 20 procent. Det lavere salg er resultatet af et bilår præget af leveringsudfordringer. Læs pressemeddelelsen om personbilsalget i hele landet her.
Den mest solgte bil i Region Nordjylland i 2022 blev Toyota Yaris, som indtog en femteplads på landsplan.

Drivmiddelfordeling
I Region Nordjylland er der sket en lille stigning i andelen af opladelige biler. Mens der er i 2021 blev registreret 37,5 procent opladelige biler, er andelen i 2022 steget til 39,8 procent. Andelen af plug-in hybrider er faldet med 6,5 procentpoint, mens andelen af elbiler er steget. Andelen af elbiler af det samlede bilsalg er vokset fra 12,6 procent til 21,4 procent og dermed med 8,8 procentpoint.

Elbiler
Efter stigende elbilsalg i 10 ud af 12 af årets måneder, ender årets elbilsalg 29,3 procent over resultatet for 2021. Der blev i alt indregistreret 2.447 nye elbiler, hvor antallet i 2022 var 1.893. December blev den måned med flest nye elbiler, nemlig 411, mens februar havde den største procentvise stigning på over 500 procent.
Den mest solgte elbil i Region Nordjylland var Skoda Enyaq iV. På landsplan indtog den også en førsteplads.

Plug-in hybrider
Årets salg af plug-in hybrider i Region Nordjylland er faldet med 43,2 procent, sammenlignet med året forinden. I absolutte tal er der blevet indregistreret 2.113 nye plug-in hybrider, mens antallet var 3.722 i 2021.
Den mest solgte plug-in hybridbil i Region Nordjylland var Ford Kuga. På landsplan indtog Kuga’en også en første plads.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: De Danske Bilimportører (tekst) Bilstatistik.dk (Statistik)
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt