SteKa Bolig med service i topkvalitet

22 december, 2022 | 12:00
Lige fra begyndelsen har fokus hos SteKa Bolig ligget på høj service. Det skal være nemt, hurtigt og ikke mindst troværdigt at have med SteKa Bolig at gøre, uanset om det handler om at blive ny lejer i en bolig, du allerede er lejer, eller du får udført ejendomsservice af SteKa.
Foto: SteKa Bolig

Hvis vi spoler tiden bare fem år tilbage, arbejdede Stefan Kaptain som politibetjent og Kristian Højmark-Breiner i forsikringsbranchen. Ingen af dem havde umiddelbart planer om at lave så voldsomt et brancheskift som til at kalde sig selvstændige med en virksomhed, der tog sig af udlejning og ejendomsservice. Ikke desto mindre var det den vej, det gik, da chancen bød sig. De lagde comfort-zonen bag sig og sprang ud i ejendomsservice og boligudlejning med stor succes.

Familie investerede i ejendomme

For Stefan Kaptain startede iværksættereventyret med, at et par familiemedlemmer investerede i ejendomme. Til de ejendomme skulle de bruge en person, der kunne hjælpe med trappevask, vinduespudsning og anden ejendomsservice. Denne person blev Stefan, og derfra gik det kun fremad. Det praktiske arbejde foregik ved siden af politiarbejdet, men flere og flere opgaver med både flyttesyn og udlejning kom til. Opgaverne hobede sig op, og det førte til en vigtig beslutning.

– Jeg valgte at sige mit job op for at gå fuldtid med arbejdet med ejendommene. Der kom simpelthen for mange opgaver ind til at kunne blive ved med det ved siden af et fuldtidsarbejde. Det tog fart, der kom flere kunder og flere opgaver, fortæller Stefan Kaptain.

Foto: SteKa Bolig

Kompagnon kom til i 2020

Stefan Kaptain og Kristian Højmark-Breiner har et årelagt venskab bag sig, og derfor faldt tanken også med det samme på Kristian, da Stefan i 2020 havde brug for en kompagnon til foretagendet. Kristian kom til med 10 års erfaring fra forsikringsbranchen med fokus på salg og forretningsudvikling. Netop denne vinkel på salg og forretningsudvikling er en ting, makkerparret har til fælles og kan drage stor nytte af:

– Vi ved, kundernes oplevelse er vigtige. Det er uanset om det er folk, der stifter bekendtskab med os for første gang, nogle af vores nuværende kunder eller de har været kunder hos os tidligere. Det er vigtigt, de får en god oplevelse af SteKa Bolig både før, under og efter, fortæller Stefan.

Totalløsning for +1.500 boligenheder

På bare få år er SteKa Bolig på Vestre Alle i Aalborg gået fra at være en ukendt spiller på markedet til at være en sværvægter indenfor både udlejning- og ejendomsservice. 6-7 medarbejdere håndterer nu ejendomsservice og udlejning for mere end 1.500 boligenheder i Aalborg. Det drejer sig om alt fra 1-værelses lejligheder til herskabslejligheder, villaer og rækkehuse.

– Hele tanken bag SteKa Bolig har handlet om service. Vi har selv været lejere en gang og husker godt, hvor svært det kunne være at komme i kontakt med eller få udbedret noget af udlejere. Det vil vi gerne gøre op med. At have med SteKa Bolig at gøre skal være en tillidssag. Det handler om troværdighed, seriøsitet og høj service. Fra starten af har vi arbejdet ud fra, at vi vil være hurtige og effektive. Vi forsøger at have god service med i alt, hvad vi gør. Henvender en interesseret lejer sig for eksempel på bolig A, men den netop er lejet ud eller ikke helt matcher lejers behov, forsøger vi at hjælpe til en anden tilsvarende eller bedre bolig. Vi forsøger at gøre vores for, at ingen ringer forgæves til os eller bliver efterladt med en kedelig oplevelse, fortæller Stefan.

Foto: SteKa Bolig

Energimærker og nye spørgsmål

Når vi spørger Stefan om fremtiden, fortæller han, at de har været langt omkring i tankerne, men har besluttet sig for at fortsætte med at gøre, som de gør – yde førsteklasses service.

– Vi har i det store hele fundet den rette hylde, hvor vi gør en forskel for nuværende og potentielle lejere. Kunsten er ikke at gabe over for meget. Mange vil for meget på én gang, og så begynder kvaliteten af deres service at dale. Vi får mange henvendelser om ting, vi eventuelt kunne udvide med, men vi har valgt at være påpasselige, så vi fortsat kan holde høj kvalitet. Vi har fundet det, der giver mening, synes vi.

Lige nu kan Stefan dog godt mærke, at nogle ting er i forandring:

– Vi får langt flere spørgsmål til for eksempel energimærker. Det er ikke noget, vores lejere tidligere har brugt så meget tid på, men nu er det næsten det mest stillede spørgsmål. Det og så hvordan vi regulerer husleje. Det er ting, der har fået stor betydning for både nuværende og potentielle lejere. Vi har derfor skullet forberede os på nogle nye spørgsmål, vi ikke er vant til, men det tager vi selvfølgelig med – det er jo ting, der betyder meget, som tiden er nu.

Foto: SteKa Bolig

Personlig og troværdig service

For de to kompagnoner Stefan Kaptain og Kristian Højmark-Breiner betyder personlig og troværdig service alt. Det er det, de gerne vil efterlade kunderne med. Enhver skal føle, de kan have tillid til SteKa Bolig, hvad end det drejer sig om udlejning eller ejendomsservice – eller begge dele.

– Om det er, når en potentiel lejer ringer til os for at finde en bolig, når vi mødes til fremvisningen, eller hvis lejeren ringer om problemer i sin bolig, så skal de mødes i øjenhøjde, lyttes til og deres henvendelse reageres på med det samme. Det er et højt niveau, og det forpligter, men mindre kan ikke gøre det for os, fortæller Stefan.

SteKa Bolig har kontor på Vestre Allé 2B, 9000 Aalborg. Du kan følge med og læse mere om virksomheden på deres hjemmeside og Facebook.

Del |

EPRO
Denne artikel er udfærdiget i et samarbejde mellem virksomheden og mediet.
Virksomheder relateret til denne nyhed

Mest læste nyheder

Seneste nyheder