Vi har søgt på smør mere end 1.532.173 gange 14 december, 2022 | 16:00 35.678.718. Så mange gange har danskerne søgt efter tilbud i år via eTilbudsavis appen. En stigning på over 47 % ift. samme periode sidste år. Alene "smør" er blevet søgt efter mere end halvanden million gange, hvilket er en stigning på mere end 100 %. Foto: Tjek A/S Af Freelance Vi søger efter gode tilbud som aldrig før. Det viser dugfriske tal fra den populære app, eTilbudsavis, der benyttes af over 650.000 danskere hver måned. – I år har vi set en markant vækst i antallet af danskere, der bruger eTilbudsavis, men også en vækst i antallet af søgninger per person. Man søger simpelthen mere aktivt og anderledes end vi nogensinde har set før, udtaler Morten Bo, direktør i eTilbudsavis. Et år præget af høj inflation og energikrise har fået danskerne til at søge mere. Danskerne har bl.a. søgt efter tilbud på smør over 1.532.173 gange (+108 %), søgt efter træbriketter over 18.700 gange (+41 %), og andelen af produktsøgninger er steget med 19 %, så danskerne nu søger mere efter produkter end specifikke kæder. Her er top 20 over hvad danskerne har ledt efter tilbud på i år: Smør Æg Skyr Kylling Ost Is Pepsi Max Hakket oksekød Kaffe Oksekød Øl Lurpak Fløde Kærgården Pepsi Toiletpapir Pølser Cola Laks Rugbrød Til sammenligning har danskerne i den første halvdel af december søgt 81 % mere end samme periode sidste år efter blandt andet: Æg Smør Fløde Kylling And Ost Skyr Æbleskiver Lurpak Flæskesteg Toiletpapir Piskefløde Pepsi Max Øl Kaffe Del | Af Freelance Tilbage