Populært true-crime foredrag i AKKC

9 december, 2022 | 10:00
René Dahl Andersen har flere gange tidligere lagt vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og gæster atter AKKC den 11. september - denne gang med foredraget Hærdet vol. 2, så hvis du var en af dem, som ikke nåede at høre foredraget i første omgang, har du nu chancen igen.
Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC)

Fra bonderøv til betjent. René Dahl Andersen kom direkte fra en stille nordjysk landsby til den hårde stenbro i Hovedstaden. Her arbejdede han som meddeler i en barsk og kriminel underverden, hvor meget kan gå rigtig galt. Det var et job, som flere gange kunne have kostet ham livet. Mandag 11. september gæster han AKKC med foredraget Hærdet vol. 2 endnu en gang, hvor han fortæller nogle af de mange hårrejsende fortællinger.

Ærligt indblik i en rå verden

Dygtig, anerkendt, respekteret og specielt udvalgt til uddannelse ved FBI. René Dahl Andersen blev kaldt for politiets wonderboy, men i en verden fyldt med pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere glider loven og moralen ofte i baggrunden for de hårdhændede og udsatte betjente. Til foredraget Hærdet vol. 2 får publikum et indblik i en farlig verden, som meget få kender til.

Populært foredrag

Nordjyderne er helt vilde med true-crime historier, og der har været enorm interesse for foredraget alle de gange, René Dahl Andersen har lagt vejen forbi. Flere end 1400 nordjyder har allerede lagt vejen forbi AKKC for at høre ham fortælle de spændende og mørke beretninger. Det eftertragtede foredrag viser den barske realitet af at arbejde i et hårdt miljø, hvor man som betjent ofte bevæger sig i et grænseland mellem rigtigt og forkert. René Dahl Andersen er heldigvis slet ikke færdig med at fortælle om de mange beretninger fra et helt liv på gaden.

Del |

Relateret Kulturpartner

Mest læste nyheder

Seneste nyheder