Vestbyens rideklub indgår ny sponsoraftale for bæredygtighed

8 december, 2022 | 16:00
En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Vestbyens Rideklub hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra. De ønsker at blive mere bæredygtige - blandt andet ved investering i et soldrevet elhegn.
Foto: Vestbyens Rideklub

– Vi drømmer rigtig meget om at investere i et soldrevet elhegn, da vi har et stort ønske om at blive en mere bæredygtig rideklub, og derudover ønsker vi også at investere i høhække, så vores heste ikke skal spise fra jorden af.

Sådan siger formand, Helle Rathke Andersen, der kan glæde sig over, at der er hjælp på vej til realisere rideklubbens drømme. Rideklubben har nemlig indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, der skal være med til at tilføre ekstra støttekroner til rideklubben.

I Vestbyens Rideklub, hvor de har omkring 130 medlemmer, går de meget op i, at alle skal kunne være en del af fællesskabet. Desuden er det også vigtigt for rideklubben at udvikle sine ryttere og tilbud.

OK (og Brugsen) udbetaler pengene

Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

Flere end 2500 små og store klubber og foreninger over hele landet har en sponsoraftale med OK.

Del |

Virksomheder relateret til denne nyhed

Mest læste nyheder

Seneste nyheder