Weekenden sluttede med en fyldt detention på politigården i Aalborg 28 november, 2022 | 08:00 En af årets største gå-i-byen weekender er netop overstået. Weekenden blev rundet af med en fyldt detention på politigården i Aalborg. Foto: Kim Matthai Leland Af Alberte Free Natten til søndag var detentionen hos Nordjyllands Politi helt fyldt op. En af årets største gå-i-byen weekender blev altså rundet af med travlhed for de nordjyske betjente. På politigården i Aalborg er der otte rum i detentionen. Natten til søndag var de alle i brug, hvilket er ret usædvanligt. – Der har været sindssygt mange mennesker i Gaden, og vi har haft meget travlt med at håndtere berusere her natten til søndag. Lige nu (søndag morgen) har vi sådan set fyldt detentionen helt op, siger vagtchef Ole Buus til det regionale mediehus. Der var primært tale om fulde folk, som havde brug for at sove rusen ud, inden de kunne forlade detentionen. Del | Af Alberte Free Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst Tilbage