Drukner vi i plastik? Svaret findes måske i Kunsthal NORD

23 november, 2022 | 13:00
I disse dage tilbyder fotograf Lasse Fischer dig et indblik i et af verdens mest truende forureningsproblemer.
Plastik
Foto: MinByAalborg

Da jeg mirakuløst endelig finder en ledig parkeringsplads efter at have cirkuleret området et par omgange som en haj på tom mave, tiltusker jeg mig et ekstra kvarter på parkeringsskiven, alt imens bilradioen meget passende hvæser:

I’m a Barbie Girl in a Barbie world

Life in plastic, it’s fantastic!

En verden af plastik

Vi ved det alle sammen godt. Plast, plastik eller plastic – kært barn har mange navne og er på den ene side en uundværlig opfindelse, men omvendt også en af vores og dermed planetens helt store udfordringer.

Jeg har sat fotograf Lasse Fischer stævne i et forsøg på at blive klogere på, hvorfor vi nu igen skal belemres med ikke blot vores dårlige plastik-samvittighed, men ligefrem have en udstilling om det?

Vi har meget passende indtaget et par sorte plastikklapstole i Kunsthal NORD, hvor aalborgensere og andet godtfolk i denne tid kan blive klogere på det der plastik, vi omgiver os med på alle fronter – 365 dage om året.

Foto: MinByAalborg

Lasse byder mig velkommen og kører en hånd igennem det pjuskede lyse hår og gentager mit spørgsmål.

Plastik – en af verdens helt store udfordringer

– Hvorfor lave en udstilling om plastik? Det her kunne let gå hen og blive et både langt og kompliceret svar. Men kort fortalt, så bliver plastikforurening et af de vigtigste miljø- og sundhedsmæssige problemer i fremtiden.

Problemet – eller udfordringen med plastik er, at det er alle steder og dermed bliver usynligt for os.

– Usynligt? Jeg kigger op fra min medbragte notesblok, hvor jeg med en plastikkuglepen grifler små stikord ned, da både en fremskreden alder og udfordret hukommelse i fælleshjælp spænder ben for, at jeg kan skrive den kommende artikel uden hjælpemidler.

– Ja, usynligt gentager Lasse. Det vi omgiver os med i dagligdagen, bliver ofte usynligt for os. Du spørger ikke dig selv om grunden til, hvorfor dit hjem har vægge eller vinduer. Hvorfor du tager sokker på om morgenen, eller hvorfor det kræver en saks for at befri en saks fra sit plastikfængsel, når du køber en ny til køkkenskuffen.

Foto: MinByAalborg

Lasse læner sig insisterede frem på stolen. Det handler om automatikker. Nogle ting er, som de er og derfor glemmer vi både at stille spørgsmål til dem og fornuften i at bruge dem. Overforbruget eller mere korrekt: misbruget af plastik i vores hverdag er en af disse ting.

Hvad er plastik?

Men hvad er plastik så? Materialet blev opfundet i 1907. Dengang var det kendt som bakelite, eller polyoxybenzylmethylenglycolanhydrid. Det nye materiale kunne støbes i enhver form og masseproduceres. Det var mere fleksibelt end træ eller stål, og så forgik det heller ikke som de andre materialer. Oprindeligt blev plastik brugt i produktionen i militærsammenhæng, og det var ikke før efter 2. verdenskrig, at materialet fandt sin vej ind i det gængse forbrugersamfund.

– Hvordan startede dit fokus på plastik?

– Det startede faktisk, da jeg boede i Horsens og min kæreste og jeg fyldte halvdelen af lejligheden med plastik fra gulv til loft til fotoshoots, fordi plastik giver nogle fantastiske muligheder med lys og refleksion, fortæller Lasse.

Foto: MinByAalborg

– I starten gik mit arbejde med plastik ud på at skabe nogle flotte billeder, men jo mere jeg arbejdede med materialet, des mere satte jeg mig ind i problemstillingen med plastikforurening. Jeg fik øjnene op for, hvor enorm en udfordring forureningen er, og hvor svært det vil blive at vænne os af med vores afhængighed af materialet.

Et billede på brug og smid væk kulturen

Plastik er om noget produktet, der er blevet symbolet på den moderne smid-væk kultur. Du kan bogstaveligt talt ikke foretage et indkøb i dag, uden at der følger en eller anden form for plastik med, der ikke kan bruges til andet end at smide i skraldespanden.

Indtil videre er der blevet produceret mere end 8 milliarder tons plastik i verden. Det er mere end 1 ton per person på planeten. Om året bliver der produceret rundt regnet 367 millioner tons plastik og dette tal regnes med at firdobles inden 2050. Produktionen af plastik overhaler vores evne til at genbruge eller genanvende materialet mange gange, og ofte er det næsten umuligt at finde en måde at genbruge plasten, når først den er blevet brugt.

– Og hvorfor er det så et problem? spørger han retorisk og retter på brillen og fanger mit blik, da jeg kigger op fra blokken og mine kruseduller. Det er det fordi, at groft sagt, så er det kun 14 % af al plastik på verdensplan, der bliver genbrugt, og dette ofte kun en enkelt gang. Det er kun 2 % af al plastik, der bliver kontinuerligt genbrugt.

Foto: MinByAalborg

– Faktisk var det olieindustrien der opfandt ideen om genbrugen af plastik i 1970’erne, da en ny generation blev mere opmærksom på naturen og de miljømæssige omkostninger forbundet med smid-væk kulturen. Denne finte skubbede ansvaret for håndteringen af plastik over på den enkelte forbruger og væk fra producenten. Sandheden er dog, at vi aldrig vil kunne indsamle og genbruge de massive mængder plastik, der allerede eksisterer, hvis også den massive produktion af plastik fortsætter.

Og det er et problem, da det ikke kun er i naturen og affaldssækkene at plastikken fylder forklarer Lasse.

Vi indånder plastik

Plastikken er nemlig i stigende grad begyndt at dukke op i kroppen på os. Det er estimeret, at man spiser 5 gram plastik om ugen alt efter ens diæt. Når plastik brydes ned til mikroplastik, kan det blive så fint, at det bliver til støv i din lejlighed. Du tænker måske ikke over det, men du kan meget vel indånde plastik hver dag. Det kan følge fordampende vand op i skyerne og derefter regne ned på jorden igen.

Der er flere og flere tilfælde af mikroplastik i blodet på os mennesker, og der er sågar fundet mikroplastik i brystmælk hos kvinder. Vi fodrer bogstaveligt talt den næste generation med plastik. Materialet er forbundet med en stigning i autoimmune sygdomme, infertilitet, kræft samt hormonforstyrrelser. Plastikken invaderer dermed ikke bare naturen rundt om os, men også vores kroppe og er med til at spille ind på vores helbred.

Foto: MinByAalborg

Vi bliver simpelthen nødt til at tage det her alvorligt pointerer Lasse. Derfor dette beskedne bidrag til debatten.

Will We Drown in Plastic?

Jeg nikker og rejser mig. Parkeringsskiven puster mig i øret. Jeg takker Lasse for indblikket i både udstillingen og plastikproblematikken og tænker, det er med den som med de der strømper. Vi ved det godt, men det er blevet usynligt. Heldigvis kan vi nu få syn for sagen. Også her i Aalborg.

Maven rumler, som jeg forlader Kunsthal NORD på Nordkraft. Jeg svinger forbi Føtex og snupper en sandwich i farten og får den befriet fra dens plastikfængsel.

Foto: MinByAalborg

WILL WE DROWN IN PLASTIC er en udstilling, der forsøger at prikke til de ubehagelige sandheder, der hænger sammen med vores produktion og forbrug af plastik. Det er en række fremtidsforestillinger, der skal understrege, hvorfor plastik ikke bare er plastik, men et materiale, der vil komme til at definere en stor del af de næste generationers liv. Det er en måde at række ud til folk gennem kunsten og få dem til at spørge sig selv, om vi skal drukne i plastik.

Du kan blive klogere på plastik og se udstillingen på Kunsthal NORD til og med den 4. december 2022.

Kunstnere:
Anders Frantsen // Billedkunst
Jens Bugay-Hougaard // Performance og lyd design
Lasse Fischer // Fotografi og video
Marie Hjørnet Nielsen // Poesi
Niels Bourdon // Performance og musik

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder