Kør i god tid: Vinteren er kommet til Aalborg

21 november, 2022 | 05:00
En ny uge er i gang. Mens vi har holdt weekend, er vinteren kommet til Aalborg. Derfor er der risiko for glatte veje her til morgen, så aalborgenserne opfordres til at køre hjemmefra i god tid.
Nordjylland er dækket i sne
Foto: Billedarkiv

Søndag morgen vågnede det meste af Nordjylland op til sne og kulde. Mandag er der udsigt til mere kulde i Aalborg. Derfor kan det være en god idé at køre i god tid her til morgen, da vejene kan være glatte.

Mandagen starter ud med skyer og let vind fra nord. Temperaturen ligger omkring 0 grader fra morgenstunden.

I løbet af formiddagen er der udsigt til solskin og svag vind fra nord. Temperaturen ligger mellem 0 og 1 grad mandag formiddag.

I begyndelsen af eftermiddagen fortsætter solskinnet, mens den svage vind skifter retning, så den kommer fra nordøst. Temperaturen stiger, så den ligger omkring 2 grader. Midt på eftermiddagen bliver vejret mere skyet, og temperaturen falder igen til 1 grad. Vinden kommer stadig fra nordøst, men tager en smule til, så den er let.

Mandag aften er der flere skyer på programmet. Vinden er svag til let og kommer fra forskellige retninger. Temperaturen falder til 0 grader, inden mandagen når sin afslutning.

Alt i alt er der udsigt til en vinterlig mandag i Aalborg.

Del |

Kilde: DMI

Mest læste nyheder

Seneste nyheder