Ældre mand tiltalt for seksuel krænkelse af 20 børn

18 november, 2022 | 06:00
En ældre mand, som tidligere har været ansat på en skole i Nordjylland, er nu tiltalt for at have krænket 20 børn. Retssagen mod ham starter fredag i næste uge.
Retten Aalborg
Foto: MinByAalborg

I juni blev en tidligere ansat på en nordjysk skole varetægtsfængslet, da han blev sigtet for at have krænket flere børn på skolen.

Det har medført, at anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har rejst tiltale mod vedkommende.

Af anklageskriftet, som TV2 Nord er i besiddelse af, fremgår det, at manden er tiltalt for at have krænket 20 børn.

Fra samme kilde oplyses det, at der er tale om seksuelle overgreb på børn mellem seks og ti år, da overgrebene fandt sted.

I et af forholdene er manden sigtet for voldtægt mod et barn under 12 år ved andet seksuelt forhold end samleje. I de resterende 19 forhold er der rejst tiltale om blufærdighedskrænkelse, hvor børnene blandt andet er blevet befamlet.

Der er navneforbud i sagen, hvilket er årsagen til, at det ikke oplyses, hvilken skole, der er tale om.

Fredag i næste uge skal sagen for Retten i Aalborg.

Del |

Kilde: Tv2/Nord - CVR-nr 12230281- AktivSøparken 4, 9440 Aabybro

Mest læste nyheder

Seneste nyheder