Nordjyllands Politi efterlyser røver

17 november, 2022 | 19:19
Torsdag eftermiddag begik en mand røveri mod Spar købmanden i Aalborg vestby. Efterfølgende efterlyses manden af Nordjyllands Politi.
Foto: Rigspolitiet

Klokken 13:20 torsdag eftermiddag udsendte Nordjyllands Politi en efterlysning af en gerningsmand til et røveri, som blev begået mod Spar købmanden i Aalborg vestby torsdag eftermiddag.

Røveren brugte en kniv til at true sig til en karton cigaretter. Efter røveriet løb han mod Aalborg midtby.

På Twitter har Nordjyllands Politi beskrevet røveren med følgende signalement:

Mand, 180-185 centimeter høj og almindelig af bygning. Gerningsmanden var iført sort tøj, sort hue med hvid kant, sorte handsker med hvide prikker og mørke sko med hvide såler.

Hvis nogen har set en person med ovenstående signalement bedes de kontakte politiet på 114.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder