Retssag udskudt: Ole Madsen er indlagt 29 oktober, 2022 | 11:30 På mandag skulle retssagen mod den tidligere kommunikationsdirektør for Spar Nord i Aalborg Ole Madsen gå i gang. Dog er sagen udskudt, da han er for syg til at møde op. Foto: Facebook Af Camille Lund Tilbage i maj måned var der stor mediedækning af den tidligere kommunikationsdirektør ved Spar Nord i Aalborg, Ole Madsen. Årsagen til den store opmærksomhed var, at han erkendte bedrageri for mere end 20 millioner kroner mod Spar Nord. Indlagt til behandling På mandag mellem klokken 13 og 15 skulle Ole Madsen have mødt ved Retten i Aarhus, men nu har retten meddelt, at sagen er udskudt. Det skriver TV2 Nord. – Jeg kan oplyse, at sagen ikke bliver gennemført på mandag, da Ole Madsen er indlagt til behandling og derfor ikke er i stand til at give møde i retten, skriver Ole Madsens advokat Ole Søgaard-Nielsen i en mail til TV2 Nord. Ifølge mediet er der ingen yderligere oplysninger fra advokaten, da der er tale om personfølsomme forhold. Ole Madsen har tidligere udtalt, at hans svindel skyldes psykisk sygdom. I den forbindelse udtalte han følgende til Finans: – Det er vigtigt for mig at få sagt, at det udspringer af alvorlig psykisk sygdom, og ikke fordi jeg er et dårligt menneske som sådan. Denne sag har ført til, at jeg er blevet udredt og diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse. Ny dato Ved opgørelse af Ole Madsens konkursbo viste det sig, at store summer var blevet brugt på cykler, vine og dyre rejser. Der er endnu ikke sat en ny dato for retssagen. Retten vil forsøge at ramme en ny dato inden jul, lyder meldingen fra specialanklager ved anklagemyndigheden i Nordjylland, Mette Vestergaard. Del | Af Camille Lund Kilde: Tv2/Nord - CVR-nr 12230281- AktivSøparken 4, 9440 Aabybro Tilbage Virksomheder relateret til denne nyhed Spar Nord Bank A/S Anden pengeinstitutvirksomhed Mest læste nyheder Salling Group genanvender daggammelt brød 23 januar, 2023 | 10:00 Vidner og oplysninger søges i sag om blufærdighedskrænkelse 26 januar, 2023 | 12:14 Kører du også kængurukørsel? 27 januar, 2023 | 16:00 Kulden kan tage livet af din kat 28 januar, 2023 | 14:00 Bydelshuse – et ’nyt’ fælles tredje 24 januar, 2023 | 12:00 De ti mest stillede spørgsmål til jobsamtalen 24 januar, 2023 | 16:00 Seneste nyheder Indlæs flere nyheder