POLITIKERPANELET – om madspild

3 oktober, 2022 | 16:30
TEMA: MADSPILD Fra denne uge introducerer vi på MinByAalborg et politikerpanel, der hver uge skal debattere og forholde sig til nogle af de emner, der har optaget aalborgenserne i løbet af ugen.
Foto: MinByAalborg

En gang hver uge vil udvalgte byrådspolitikere deltage i MinByAalborgs POLITIKERPANEL og svare på spørgsmål, der vedrører de politiske emner, der har skabt debat blandt aalborgenserne i løbet af ugen. Alle partier vil få mulighed for at svare og deltage i debatten.

MinByAalborg har i den forgangne uge haft særligt fokus på madspild og inflation. Der er en skærende kontrast mellem de stigende priser og vores tendens til at smide fødevarer ud. I denne uge er det byrådsmedlemmerne Daniel Nyboe Andersen fra Det Radikale Venstre (B) og Lotte Finck fra Det Konservative Folkeparti (C), som MinByAalborg har fået i tale.

1. spørgsmål

Lige nu sker bekæmpelsen af madspild hovedsageligt via private organisationer som fx Wefood og virksomheder/butikker, der selv tager stilling til, hvordan de håndterer overskudsmad. De stigende priser på fødevarer sætter dog madspildsproblematikken på kanten.

Hvad mener du man bør gøre lokalpolitisk for at hjælpe borgere, der har et stigende behov for hjælp ift. fødevaresikkerhed, hvis denne tendens fortsætter?

Daniel Nyboe Andersen:

– Både lokalt- og landspolitisk skal vi fokusere en større del af vores hjælp til de mennesker, der har det største behov. I rige Danmark burde ingen sulte fordi de ikke har råd til mad. Når flere efterspørger madhjælp, så er det jo et symptom på, at økonomien er presset. Heldigvis har mange borgere i Aalborg fjernvarme, hvor vi jo har sikret en lav pris, da vi er medejere af RenoNord og har flere aftaler om overskudsvarme fra bl.a. Aalborg Portland, men også fordi flertallet i byrådet i sin tid købte Nordjyllandsværket, hvilket også er medvirkende til hurtigere grøn omstilling. Landspolitisk burde vi gøre meget mere, blandt andet afskaffe fattigdomsydelserne, som jo er en direkte årsag til, at mange flere familier ikke kan få økonomien til at hænge sammen.

Lotte Finck:

– Jeg tror desværre vi ser ind i en længere periode, hvor bl.a. inflation og stigende priser kommer til at berøre os alle. Derfor skal vi have fokus på fødevaresikkerhed også lokalpolitisk, og vi skal hjælpe, hvor vi kan. I budgetforliget er der eksempelvis afsat støtte til Nordjysk Fødevareoverskud. Vi skal udbygge rammerne og støtte de lokale og nationale initiativer, der fokuserer på social ansvarlighed, på madspild og på at hjælpe borgere, der af den ene eller anden grund har behov for hjælp og for hvem en pose med mad, kan gøre en forskel. Detailhandlen er også en central spiller ift. at reducere madspild, og der findes allerede en række fremragende initiativer. Initiativer, der både minimerer madspild og har fokus på forretning på overskud. Overordnet set har vi alle en interesse i, at vores mad havner i maver og ikke i skraldespande.

2. spørgsmål

I en undersøgelse Epinion har lavet i forbindelse med Danmarks Nationale Madspildsdag viser det sig, at 4 ud af 10 danskere er blevet bedre til at tømme køleskabet og lave mad af de råvarer, de allerede har, inden de fylder det op igen. Undersøgelsen peger på, at dette er på baggrund af fødevarekrisen og bekymring for konsekvenserne af klimaforandringer. 

Bør man gøre en lokalpolitisk indsats for at mindske madspild?

Daniel Nyboe Andersen:

– Ja. Radikale Venstre indgik torsdag d. 29. september en aftale om næste års budget i Aalborg kommune. En del af den aftale er, at vi fremover afsætter en ekstra halv million kroner om året som tilskud til Nordjysk Fødevareoverskud, som MinByAalborg for nylig skrev en artikel om. Derudover skal offentlige køkkener naturligvis samarbejde med organisationerne ligesom kommunen skal støtte sociale organisationer og projekter. Man kunne også godt overveje, om der skulle være flere kommunale kampagner, gode råd eller lignende. I løbet af de kommende år skal vi også til at sortere madvarer separat i vores affald. Det betyder i det mindste, at man kan udnytte ressourcerne fra den fordærvede mad bedre til fx energi.

Lotte Finck:

– Ja, lokalpolitisk skal vi selvfølgelig også gøre en indsats for at mindske madspild. Ifølge FN står madspild for 8-10% af verdens CO2-udledning. Det vi gør lokalt, kan gøre en forskel nationalt og globalt. Heldigvis gør vi allerede meget i Aalborg, og der er et utal af gevinster ved at mindske madspild; vi hjælper andre, vi sparer tid og penge, vi mindsker CO2-udledningen, vi bremser den globale opvarmning, vi passer bedre på jordens i forvejen knappe ressourcer og vi kan gøre en forskel i en verden, hvor det at gå sulten i seng desværre ikke er ualmindeligt.

– Så selvom de ting, vi gør, kan virke som en lille Panodil til en stor hovedpine, så gør din og min indsats samlet set en forskel

3. spørgsmål

Har du selv lavet om på dine indkøbs- og madvaner?

Daniel Nyboe Andersen:

– Derhjemme i dagligdagen spiser jeg de fleste dage slet ikke kød og andre dage måske lidt fisk eller kylling. Jeg har bemærket, at det også så småt er begyndt at smitte lidt af, når jeg er på restaurantbesøg eller køber fast food. Hvor jeg før i tiden meget ofte ville gå efter den tungeste burger eller den største bøf, så er det nu meget forskelligt, hvad jeg køber. Mht. madspild så har jeg i mange år været god til at gemme rester og spise dem de efterfølgende dage og vælge det i køleskabet, der er nærmest sidste holdbarhedsdato. Men selvfølgelig sker der fejl. Helt overordnet er der ingen tvivl om, at 2022 er det år, hvor jeg har haft mindst madspild derhjemme.

Lotte Finck:

– Ja. I hvert fald lidt. Tit har jeg stået i supermarkedet klokken 5 minutter i spisetid uden en plan for aftensmad. Planløst kastet varer i indkøbskurven og indvendigt bandet over ikke at have tænkt på maden noget før. Det sker stadigvæk, men jeg øver mig i at blive bedre. Bedre til at planlægge, hvad jeg køber og hvor meget jeg køber. Jeg bliver ikke længere fristet af mængderabatter. Hvor jeg tidligere i et øjebliks C-vitamin-eufori nemt kunne købe 15 appelsiner og en uge senere kyle halvdelen ud, nøjes jeg nu med det antal, jeg skal bruge. Og så køber jeg aldrig plastikbæreposer til mine varer. Det er der heldigvis mange andre, der heller ikke gør. Ifølge Coopanalyse.dk er salget af plasticbæreposer faldet med 53% siden 2010.

Hvis man har lyst til at læse op på ugens artikler har vi hos MinByAalborg i denne uge bragt følgende artikler om emnet:

Hvem spilder hvad? Få overblik over madspildsproblematikken!

 

Madkrisen rykker tættere på

 

Det kan være svært at skaffe mad nok

 

Nordjysk Fødevareroverskud mærker krisen og ser flere sultne munde

 

Hvad tænker I om madspild, inflation og dagligvarer?

 

7 ud af 10 er bekymrede for mangel på fødevarer

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder