Der er mere, hvor det kommer fra

27 september, 2022 | 05:00
Mandagen var fyldt med gråvejr og regn i Aalborg. Tirsdag kan aalborgenserne forvente, at der sker stort set det samme, da der er udsigt til regn det meste af dagen.
Foto: Billedarkiv

Nogle havde måske håbet, at mandagens vejr var en engangsforestilling, men det viser sig, at der er mere, hvor det kommer fra. Denne tirsdag vil der være endnu mere regn på programmet ifølge vejrprognoserne.

Regnen begynder allerede i de tidlige morgentimer. Det starter let ud med en forventning om cirka en millimeter regn på fire timer. Vinden vil være svag og primært komme fra nordvest. Temperaturen ligger omkring 11 grader. Tirsdag formiddag tager regnen til. Her er forventningen, at der vil falde en millimeter regn i timen, hvilket vil fortsætte til tirsdag aften. I løbet af eftermiddagen vil temperaturen falde en smule og ligge omkring 10 grader. Vinden vil fortsat være svag, men den vil skifte retning, så den kommer fra nord. Midt på aftenen er der udsigt til et mindre ophold i regnvejret, inden det fortsætter i de sene aftentimer. Samlet set forventes der at falde omkring 15 millimeter regn i løbet af tirsdagen.

Del |

Kilde: DMI

Mest læste nyheder

Seneste nyheder