Ingen fare på færde: Fredeligt vejr over Aalborg

24 september, 2022 | 05:00
Indtil videre kan aalborgenserne starte weekenden ud med en forventning om fredeligt efterårsvejr over byen.
Foto: MinByAalborg

Det danske vejr er blevet efterårsaftigt, hvilket fortsætter i samme stil denne lørdag. Torsdag var der jævndøgn, hvor dag og nat var lige lange. Det markerede også, at vi vejrmæssigt går koldere tider i møde, hvilket normalt ses med aftagende solhøjde og kortere dage.

I weekenden vil kraftige lavtryksudviklinger tage turen fra Østgrønland og Island ned over Nordsøen og de Britiske Øer vest for Danmark. I næste uge vil de drage videre til Frankrig og Middelhavet, hvor de vil blive ledsaget af regn, byger og blæst.

Vejret i Danmark vurderes derfor at blive omskifteligt, men fredeligt. I Aalborg vil der mest være fredeligt vejr på programmet ifølge prognoserne.

Lørdag morgen starter ud med skyer og svag vind fra vest. Temperaturen vil ligge på 11 grader, hvilket den vil fortsætte med at gøre i de tidlige formiddagstimer. Sent på formiddagen vil temperaturen stige til 12 grader. I eftermiddagstimerne vil der nærmest være vindstille. Samtidig klarer det en lille smule op, og temperaturen vil ligge mellem 13 og 15 grader. I de sene eftermiddagstimer vil der være en svag vind fra nord. Lørdag aften vil der være en smule sol, mens temperaturen ligger omkring 14 grader. Der vil være en lille risiko for nedbør midt på aftenen. Det klare vejr vil fortsætte i de sene aftentimer, hvor temperaturen falder til 11 grader, inden dagen går på hæld.

Samlet set bliver det en lørdag, der byder på lidt af det hele på vejrfronten.

Del |

Kilde: DMI

Mest læste nyheder

Seneste nyheder