Teenagertrivsel i Nørresundby

23 september, 2022 | 11:00
Der er blevet malet et skævt og fordomsfuldt billede af de unge i Nørresundby. Det store flertal af Nørresundbys unge trives godt! De er glade for kontakten med forældre og andre voksne og livet for dem er altså ikke så svært, som mange går og siger.
'Ungepakken' skal hjælpe de Aalborgensiske studerende
Foto: Billedarkiv

Det viser data fra den nyeste Ungeprofilundersøgelse i Aalborg Kommune.  

Undersøgelsen viser, at langt de fleste unge i Aalborg Kommune trives godt og er glade for at være sammen med forældre og andre voksne.  

Det gælder også unge i Nørresundby, og de konkrete data om netop dem, har givet idéen til Ungemesse 9400, der skal holdes 29. september i Løvvangshallen.  

Skævt og fordomsfuldt billede af unge i Nørresundby 

Barikan Ismaeeli Solecki, projektleder i Helhedsplanen, fik selv en aha-oplevelse, da hun blev præsenteret for tallene i den nye Ungeprofilundersøgelse. 

“Det gik op for mig, at der er skabt et skævt og fordomsfuldt billede af de unge i vores område. Et billede, der fokuserer på mistrivsel og mistillid mellem unge og voksne. Der er helt sikkert teenagere, der har det svært, men det store flertal trives godt, både i skolen og i fritiden. De er med i sunde fællesskaber og vil gerne bruge tid sammen med deres forældre. Det er vigtigt at fejre og anerkende teenagerne, teenageforældrene og fagpersonerne omkring de unge for den gode trivsel.” 

Ungemessen sætter projektørlys på alt det gode arbejde og samarbejde, som Nørresundbys unge, forældre, lærere og pædagoger præsterer hver dag. Tina Sloth Heden Jensen, leder af Fritidscenter Gl. Kongevej, understreger, at den positive vinkel ikke handler om at nedtone de unges problemer. Det handler om at bekræfte og dermed styrke lokalområdets ressourcer. 

“Vi er inspireret af Island, der har arbejdet rigtig meget med unges trivsel. Derfra ved vi, at det billede, vi tegner for hinanden, påvirker udviklingen: Hvis vi altid tegner et billede af unges mistrivsel og deres manglende kontakt med voksne, så får vi mere af det. Hvis vi derimod tegner et billede – baseret på fakta – af alle de unge, der overordnet set har det godt og er glade for kontakten med forældre, lærere og pædagoger, så får vi mere af det.” 

Del |

Kilde: Aalborg Kommune

Mest læste nyheder

Seneste nyheder