Flere virksomheder har valgt at skrue op for lønnen. Er din den næste?

23 september, 2022 | 12:00
Imens danskerne skruer ned for varmen, skruer virksomhederne nu op for lønnen
Foto: Billedarkiv

Med en inflation på 9,9 procent og tårnhøje energipriser er mange danskere pressede på privatøkonomien og det får nu virksomheder til at give mere i løn.

Lønløft hos blandt andet Lego

Flere virksomheder spytter nu ekstra i lønningsposen til deres ansatte, så de står bedre rustet mod inflationen og de stigende priser. Det gælder blandt andre Lego, der fra 1. oktober giver et lønløft på 3,5 procent til alle ansatte 3F’ere i produktionen. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge 3F, så gælder lønstigningen for alle medarbejdergrupper, herunder også designere, maskiningeniører og elever og kører separat i forhold til de lokalaftaler, der skal forhandles på plads til foråret.

Inflationstillæg

Medarbejderne hos  Linak kan se frem til, at virksomheden har besluttet at give alle medarbejdere et “inflationstillæg” på 5.000 kroner.

Medicinal giganten Novo Nordisk er også hoppet med på bølgen. Her har ledelsen besluttet at rykke de normale forhandlinger om fornyelse af lokalaftaler frem, så de kommer til at foregå her i efteråret i stedet for som planlagt til foråret 2023.

Hvad med Siemens i Aalborg?

Fagbladet 3F har samtidig været i kontakt med en række tillidsfolk i industrien, der for nyligt har bedt deres chefer om en forhandling om ekstra penge. En af dem er Thomas Fischer, fællestillidsrepræsentant hos Siemens Gamesa her i Aalborg.

– Vi har spurgt vores ledelse, om vi kan få mere i løn, nu da inflationen er så høj. Vi har svært ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere, og mange er her kun i kort tid, før de stopper igen. Så lønningerne bliver nødt til at følge med, udtaler han.

 

 

 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder