Revanche på Hornevej!

22 september, 2022 | 21:30
Efter det sidste vanvittige 3-4-opgør mod AaB, hvor de lokale Vejgaard-drenge desværre måtte tage slukørede hjem, er der i den grad lagt op til en intens revanche
Foto: Facebook

Vejgaards Danmarksserie-hold skriver bl.a. følgende på  deres Facebook:

Der har været utrolig stor turbulens i Børge Bach Huset i den seneste tid med fyringer af træner og sportsdirektør. Anderledes roligt har det været for Casper Fallingborgs drenge i AaB’s gamle klubhus. De indtager pt. rækkens 3. plads med 14 point for 7 kampe, og det er kun blevet til et nederlag.

De to hold har et indgående kendskab til hinanden, og derfor bliver det svært for de to trænere at trække kaniner op ad hatten. Når det så er sagt, bliver lokalopgøret dog et skakspil, hvor det ene træk afløser det andet, og med to hold der for alt i verden ikke vil tabe til hinanden.

AaB er et super stærkt mandskab og de bliver en vanskelig opgave for Vejgaards duksedrenge. Omvendt kommer Vejgaard også til at give AaB alvorlige kvaler

Sidste opgør endte med et vanvittigt 3-4 opgør, hvor Vejgaard blev overrumplet af et sprudlende AaB hold, og den oplevelse vil VB’erne gerne ud at revanchere!

Lokalopgør lever altid deres eget liv og selvom det lyder kliche-agtigt så bliver lørdag ingen undtagelse. Der bliver med statsgaranti spænding for alle pengene med dramatik, intensitet , og ikke mindst godt fodboldspil, når Vejgaard skal forsøge at knuse de rød/hvide bolsjestriber.

Kampen starter kl. 13.00 !

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder