Pligtsejr i Norge sikrer maksimum point

22 september, 2022 | 11:30
Aalborg Håndbold tog en sikker sejr i nordjydernes anden gruppekamp i Champions League.
Foto: Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold fortsætter de positive takter i håndboldens fineste turnering Champions League.

Onsdag aften blev det til en sejr på udebane mod norske Elverum. Sejren der aldrig rigtig var truet endte med at lyde på 33-25 for de danske vicemestre.

Mads Hoxer, fortsatte de imponerende takter med syv mål, og har dermed fået en drømmestart i Aalborg efter skiftet fra Mors-Thy.

Tættest på at true nordjyderne kom værterne i starten af anden halvleg, som mest skyldtes rotation på bænken fra gæsternes side af.  Men Mikkel Hansen kickstartede slutspurten på et straffekast og herfra var sejren aldrig i fare.

Aalborg har nu maksimumpoint efter to kampe i Champions League, hvor klubben i første runde slog Celje fra Slovenien.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder