7. mest downloadede mad- og drikkeapp på verdensplan

22 september, 2022 | 10:30
Over 13 millioner gange blev den danske madspildsapp Too Good To Go downloaded i første halvår af 2022. Dermed har appen erobret 7. pladsen over de mest downloadede apps på verdensplan i kategorien 'mad og drikke'.
7. mest downloadede mad- og drikkeapp på verdensplan er dansk
Foto: Too Good To Go ApS

Den danske app Too Good To Go, der forbinder forbrugere med forhandlere, der har mad i overskud, blev i første halvår af 2022 den 7. mest downloadede mad- og drikke-app på verdensplan. Det viser en opgørelse lavet af analysevirksomheden Apptopia, der har analyseret de mest downloadede apps fra App Store og Google Play. Appen blev downloaded over 13 millioner gange i første halvår af 2022 og har dermed rykket sig fra en 10. plads i 2021 til en 7. plads.

Slået af McDonalds og Starbucks

Andre apps i top 10 er McDonald’s – som sidder tungt på førstepladsen. Starbucks, der er verdens største kæde af kaffebarer, og DoorDash, som er markedsleder i USA inden for udbringing af mad – og som opkøbte Wolt i 2021.

Too Good To Go har mærket markant stigende popularitet som følge af inflationen og vi har tidligere fortalt, hvordan den har vundet frem i Aalborg.

Appen er senest blevet udvidet med en ny funktion, der viser, hvor mange penge – og hvor meget CO2e – man sparer ved at købe overskudsmad.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder